Planklagenævnets afgørelse om byggetilladelse til tilbygning og kælder - Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune traf den 27. september 2021 afgørelse om, at opførelse af en tilbygning og kælder til et eksisterende sommerhus på ejendommen [A1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 19-017, Sommerhusområde, Tornmark, Blokhus. To naboer klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede følgende centrale spørgsmål i sagen:

• Om det ansøgte byggeri var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens punkter 1, 3.3, 5.5 og 7.2.
• Om kommunen havde overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder Forvaltningsloven § 9 b om udsættelse af sagen.

Planklagenævnet tog ikke stilling til det øvrige klagepunkt vedrørende hensigtsmæssighed.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrørte opførelsen af en tilbygning på 91 m² og en kælder på 160 m² til et eksisterende sommerhus på 101 m² på ejendommen [A1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 19-017, Sommerhusområde, Tornmark, Blokhus, som blev vedtaget den 20. december 2018. Lokalplanen fastsætter blandt andet følgende bestemmelser:

• Pkt. 1 (Formål): At fastholde området til sommerhusområde, fastlægge bestemmelser for bebyggelsens placering, omfang, udformning og materialevalg under hensyntagen til landskabet, samt at bebyggelsen tilpasses områdets karakteristiske landskab ved at følge terrænet.
• Pkt. 3.3 (Anvendelse): Der må opføres ét sommerhus pr. grund.
• Pkt. 5.5 (Bebyggelsesprocent): Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 15. Det samlede boligareal må maksimalt være 180 m², med mulighed for yderligere 50 m² til garage, carport eller udhus. Alternativt kan der opføres maksimalt 100 m² samlet bebygget areal (inkl. garage/carport/udhus) eller maksimalt 230 m² sommerhus (boligareal) uden andre bygninger.
• Pkt. 7.2 (Hegn): Der kan etableres hegn i skel, både levende og faste hegn, med en højde på maksimalt 1,20 meter mod vej og sti og 1,8 meter i naboskel. Støttemure kan etableres inden for lokalplanområdet.

Klagen og kommunens afgørelse

Klagerne gjorde gældende, at tilbygningen og terrassen var for høje og ville medføre indbliksgener i strid med lokalplanens intentioner og formål (pkt. 1). De mente desuden, at tilbygningen reelt var et nyt fritliggende sommerhus i strid med pkt. 3.3. Endvidere anførte klagerne, at kommunen havde beregnet bebyggelsesprocenten forkert ved ikke at medregne kælderarealet, da de mente, at kælderen reelt var et garageanlæg. Klagerne gjorde også gældende, at en opført støttemur krævede dispensation. Endelig klagede de over, at kommunen havde truffet afgørelse, før de havde modtaget fuld aktindsigt, hvilket var i strid med forvaltningslovens regler om partshøring og udsættelse af sagen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Jammerbugt Kommunes afgørelse af 27. september 2021 om byggetilladelse for tilbygning og kælder til sommerhuset på [A1] blev stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En byggetilladelse forstås som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med den gældende lokalplan, medmindre der er dispenseret fra specifikke bestemmelser.

Formålsbestemmelsen og redegørelsen (Lokalplanens pkt. 1)

Nævnet fandt, at lokalplanens formålsbestemmelse i pkt. 1 alene fastsætter overordnede målsætninger. Forhold, der ønskes reguleret, skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser, ikke kun i formålsbestemmelsen eller redegørelsen. Derfor var det ansøgte byggeri umiddelbart tilladt efter lokalplanens formålsbestemmelse, og klagepunktet blev ikke imødekommet.

Lokalplanens pkt. 3.3 (Ét sommerhus)

Planklagenævnet vurderede, at der var tale om én sammenhængende bebyggelse, og at sommerhuset ikke fremstod som flere adskilte enheder. Forholdet var derfor i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 3.3 om, at der kun må opføres ét sommerhus pr. grund, og krævede ikke dispensation.

Lokalplanens pkt. 5.5 (Bebyggelsesprocent)

Beregningen af bebyggelsesprocenten skulle ske efter reglerne i Bygningsreglement 2018 (BR18), som var gældende ved lokalplanens vedtagelse. Ifølge BR18 § 453 er bebyggelsesprocenten etagearealets procentvise andel af grundens areal. BR18 § 455, stk. 1 angiver, at etagearealet beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre. Dog medregnes ifølge BR18 § 455, stk. 3 ikke den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.

Nævnet fandt, at kælderarealet i den konkrete sag ikke skulle indgå i beregningen af etagearealet, da der kun var sket fritlægning af en enkelt facade, og 1,25 m skæringslinjen flugtede med kælderfacaden. Det var uden betydning for beregningen, om kælderarealet blev anvendt til garage. Da bebyggelsesprocenten uden medregning af kælderen var 15, fandt nævnet, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 5.5 og derfor ikke krævede dispensation efter Planloven § 19.

Lokalplanens pkt. 7.2 (Støttemure)

Lokalplanens pkt. 7.2 fastsætter, at der kan etableres støttemure inden for lokalplanområdet. Nævnet fandt, at etablering af en støttemur var umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse og derfor ikke krævede dispensation efter Planloven § 19.

Udsættelse af sagen (Forvaltningsloven § 9 b)

Klagerne modtog fuld aktindsigt to dage efter kommunens afgørelse. Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, uanset om kommunen havde pligt til at gennemføre partshøring over alle sagens oplysninger i medfør af Forvaltningsloven § 9 b, stk. 1 og Forvaltningsloven § 9 b, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og at en ophævelse og hjemvisning af afgørelsen derfor ikke ville føre til et andet resultat. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om klagerne var parter i sagen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.