Klage over afslag på dispensation fra lokalplan til facader, gavltrekanter og ovenlysvindue

Gribskov Kommune afslog den 23. juni 2022 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 69.99, Bevarende lokalplan for Gl. Annisse, vedrørende facader mod øst og vest, gavltrekanter og et ovenlysvindue på ejendommen [A1]. Ejendommens ejere har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålet om kommunens overholdelse af de forvaltningsretlige principper om proportionalitet og værdispild. Ejendommen er beliggende i lokalplanens delområde B2, som fastsætter specifikke krav til bebyggelsens ydre fremtræden, herunder materialer, farver og udformning af facader, gavltrekanter og ovenlysvinduer. Lokalplanens formål er at bevare og styrke landbymiljøets karakter og sikre, at om- og tilbygninger samt ny bebyggelse er forenelig med den oprindelige byggestil.

Sagens forløb hos kommunen

Sagen har en lang forhistorie, der startede med en ansøgning om opførelse af et enfamiliehus i december 2015. Kommunen udstedte byggetilladelser i marts 2016, men tilbagekaldte dem i januar 2017 grundet manglende partshøring. En ny byggetilladelse blev udstedt i maj 2017, hvor kommunen samtidig afslog dispensation for visse elementer. Efter revideret ansøgningsmateriale udstedte kommunen en ny byggetilladelse den 19. september 2017, idet de vurderede, at byggeriet nu overholdt lokalplanen. Ejendommen blev herefter opført og fik ibrugtagningstilladelse i september 2018.

Planklagenævnets tidligere afgørelser

En borger- og grundejerforening klagede over kommunens afgørelser. Planklagenævnet ophævede den 1. oktober 2019 kommunens afgørelse af 19. september 2017. Nævnet fandt, at facaderne med store glaspartier, gavltrekanter i glas og det store ovenlysvindue var i strid med lokalplanens bestemmelser om murede facader, trægavltrekanter og ovenlysvinduers størrelse. Forholdene krævede derfor dispensation efter Planloven § 19. Nævnet bemærkede dog, at det ikke ville være i strid med lokalplanens principper at give dispensation.

Kommunen behandlede sagen på ny og afslog lovliggørende dispensation den 19. oktober 2020. Denne afgørelse blev igen påklaget til Planklagenævnet, som den 28. september 2021 ophævede kommunens afslag. Begrundelsen var, at kommunens afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, da det ikke fremgik, hvorfor dispensation blev afvist. Nævnet fandt desuden, at klagerne var i god tro ved opførelsen af byggeriet, men at dette ikke i sig selv forpligtede kommunen til at give dispensation, især da afgørelsen blev påklaget umiddelbart efter.

Kommunens seneste afgørelse

Sagen blev herefter fornyet behandlet af Gribskov Byråd den 14. juni 2022. Forvaltningen indstillede, at der skulle gives lovliggørende dispensation, men byrådet besluttede at fastholde afslaget. Kommunen begrundede afslaget med, at byggeriet ikke var udført i overensstemmelse med lokalplanens kulturhistoriske og planlægningsmæssige hensyn. Kommunen fremhævede især, at gavlvinduespartierne og glasfacaden mod søen gav et uheldigt og forkert udtryk i landsbymiljøet, uden kulturhistorisk ophæng eller hensyn til lokal byggetradition. Kommunen anerkendte, at klagerne havde handlet i god tro, og at en fysisk lovliggørelse ville medføre et betydeligt værdispild på ca. 1,7 mio. kr. for ombygningsarbejder ud af en samlet tabsopgørelse på over 4,6 mio. kr. Kommunen vurderede dog, at hensynet til håndhævelsen af lokalplanen vejede tungest, og at de forvaltningsretlige hensyn ikke kunne føre til dispensation, selvom en dispensation ikke ville skabe præcedens.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Gribskov Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 69.99. Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 tage stilling til retlige spørgsmål, herunder overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger som proportionalitetsprincippet og værdispildsbetragtninger.

Proportionalitet og værdispild

Klagerne anførte, at en fysisk lovliggørelse ville medføre en uforholdsmæssigt stor ombygning og et betydeligt værdispild, som ikke stod mål med den lille visuelle ændring, der ville opnås. De henviste til, at de var i god tro ved opførelsen, og at kommunen selv anerkendte dette og vurderede, at en dispensation ikke ville skabe præcedens.

Et flertal på 8 medlemmer i Planklagenævnet fandt, at det var i strid med proportionalitetsprincippet at kræve fysisk lovliggørelse af facaderne, gavltrekanterne og ovenlysvinduet. Flertallet lagde vægt på:

• Kommunens udstedelse af flere byggetilladelser, hvilket førte til, at klagerne var i god tro om byggeriets lovlighed.
• At overskridelserne af lokalplanen lå inden for det spillerum, hvor kommunen kunne dispensere, som tidligere fastslået af Planklagenævnet.
• Kommunens egen vurdering af, at en dispensation ikke ville medføre præcedens.
• Den forholdsmæssigt lille visuelle ændring, der ville opnås ved en fysisk lovliggørelse, sammenholdt med de store ombygningsomkostninger og det betydelige værdispild (anslået til 1,7 mio. kr. for ombygning).

Flertallet konkluderede, at kommunen i den konkrete sag var afskåret fra at kræve lovliggørelse på grund af proportionalitetsprincippet og værdispildsbetragtninger.

Et mindretal på 3 medlemmer fandt derimod, at afslaget på dispensation ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Mindretallet lagde vægt på, at selv en mindre visuel tilpasning kunne have betydning for bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, samt hensynet til retshåndhævelsen. De mente, at værdispildsbetragtninger ikke kunne føre til et andet resultat, da hensynet til kommunens håndhævelse af lokalplanen vejede tungere. Mindretallet fremhævede desuden, at klagerne fortsatte opførelsen af huset, selvom de var opmærksomme på en verserende klagesag, og var blevet orienteret om risikoen for, at byggeriet skulle lovliggøres.

Afgørelse

Planklagenævnet traf afgørelse i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning. Nævnet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse af 23. juni 2022 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 69.99 til facader mod øst og vest, gavltrekanter og ovenlysvindue på ejendommen [A1]. Afgørelsen er truffet af nævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2 og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.