Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. F42 vedrørende tankstationsanlæg og vaskehal på Nordensvej

Guldborgsund Kommune meddelte den 29. juni 2022 dispensation fra lokalplan nr. F42, Nordensvej, Et område til erhvervsformål, til placering af et tankstationsanlæg på ejendommen [adresse1]. Samtidig afgjorde kommunen, at en vaskehal på samme ejendom var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 8.4.

En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til, at Planklagenævnet behandlede sagen. Nævnet fokuserede på flere centrale spørgsmål:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 8.4.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om reglerne om partshøring var overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.
• Om kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. F42, som har til formål at udlægge området til erhvervsformål og etablere et moderne erhvervsområde med et stærkt grønt islæt, jf. lokalplanens § 1. Lokalplanens § 8.4 fastsætter, at afskærmende beplantningsbælter og jordvolde skal anlægges og vedligeholdes, og at områderne ikke må anvendes til oplag, parkering, skiltning eller lignende.

Kommunen begrundede dispensationen med, at lokalplanens hensigt ikke var at sikre en fuld afskærmning mod Gaabensevej, men at skabe et grønt landskab, og at planen skulle tilgodese virksomheder, der ønsker større synlighed.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Guldborgsund Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vaskehallens status

Planklagenævnet fandt, at vaskehallen, som er placeret omtrent 34 meter fra skel mod Gaabensevej, er i overensstemmelse med lokalplanens § 8.4. Dette skyldes, at lokalplanen udlægger et plantebælte med jordvold på 30 meters bredde fra skel. Vaskehallen kræver derfor ikke dispensation, jf. Planlovens § 19.

Tankanlæggets dispensationsbehov

I modsætning til vaskehallen er tankanlægget ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver derfor dispensation efter Planlovens § 19.

Kommunens hjemmel til dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 8.4 om beplantningsbælter ikke udgør en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at formålsbestemmelsen i lokalplanen er en generel opremsning og ikke en fremhævelse af specifikke forhold. Der var ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen om beplantning havde en sådan særlig betydning. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra Lokalplanens § 8.4.

Beslutningsgrundlag (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til sagens faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering af byggeriets indvirkning på lokalplanområdet, og at yderligere oplysninger om nabogener sandsynligvis ikke ville have ændret kommunens vurdering. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere miljøretlige spørgsmål.

Partshøring

Planklagenævnet vurderede, at kommunen har overholdt kravet om partshøring i Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Selvom Teknik-, Klima- og Miljøudvalget traf en beslutning den 22. marts 2022, blev denne forstået som en politisk tilkendegivelse, og den endelige afgørelse blev først truffet den 29. juni 2022 efter, at partshøring af klagerne var foretaget den 25. april 2022.

Begrundelse og planlægningsmæssigt relevante hensyn

Kommunens afgørelse skal være tilstrækkeligt begrundet og baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24. Kommunen begrundede dispensationen med, at lokalplanens hensigt ikke var fuld afskærmning, men et grønt landskab, og at planen skulle tilgodese virksomheder, der ønsker synlighed. Planklagenævnet fandt, at kommunens begrundelse var tilstrækkelig og ikke båret af usaglige økonomiske hensyn, selvom der var tale om lovliggørelse af et eksisterende anlæg.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende notatpligten, da en tilsidesættelse heraf ikke ville medføre ugyldighed af afgørelsen. Klagepunktet vedrørende lovligheden af tankstationsanlæg og vaskehal var allerede behandlet i en tidligere afgørelse (20/14541) og kunne derfor ikke genbehandles. Spørgsmål om værditab og dispensationens hensigtsmæssighed blev heller ikke behandlet, da disse vedrører privatretlige anliggender og ikke retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.