Planklagenævnets afgørelse om etablering af kunstgræsanlæg i strid med lokalplan

Helsingør Kommune traf den 23. juni 2022 afgørelse om, at etablering af et kunstgræsanlæg på ejendommen [A1], 3140 Ålsgårde, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 4.22, Skole, ældrecenter og boliger på [A2]. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede, hvorvidt de etablerede forhold var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller krævede dispensation.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører et areal på ejendommen [A1], som er omfattet af lokalplan nr. 4.22, enhed nr. 6. Lokalplanens § 7, stk. 1, fastsætter, at de ubebyggede arealer i enhed 6 skal henligge som naturområde, der ikke kan bebygges. Pleje af naturområdet skal sikre, at arealet fremstår som et overdrevsområde, dvs. et græsbevokset område, hvor opvækst af træer og buske forhindres.

Sagens tidligere forløb

Kommunen havde den 14. januar 2022 tidligere givet dispensation fra lokalplanens § 5, stk. 6, og § 7, stk. 1, til etablering af et kunstgræsanlæg. Kommunen vurderede dengang, at kunstgræs krævede dispensation, da det ikke var naturligt græs. Planklagenævnet ophævede dog denne dispensation den 24. marts 2022, da nævnet fandt, at dispensationen var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, stk. 6, og dermed planens principper.

Efter nævnets afgørelse fortsatte arbejdet på arealet. Klageren henvendte sig derfor til kommunen den 24. maj 2022.

Den påklagede afgørelse

Kommunen sendte den 23. juni 2022 en e-mail til klageren, hvori det fremgik, at arealet nu var drænet for overfladevand og afsluttet med udlægning af muldjord i toppen, så det fremstod naturligt. Kommunen fandt derfor, at der ikke var forhold i strid med lokalplanens bestemmelser og ville ikke foretage sig yderligere som bygge- og planmyndighed. Kommunen anførte, at etablering af kunstgræsbaner på et senere tidspunkt ville kræve et nyt plangrundlag i form af en lokalplan.

Klagen

Klageren anførte, at der var etableret en fast konstruktion på området for tillægsbanen, herunder betonfundamenter, betonkonstruktion over eksisterende terræn og 2-4 meter høje hegnsstolper, samt at anlægsopbygningen var op til ca. 1,5 meter over det tidligere terræn. Klageren gjorde gældende, at disse forhold var i strid med lokalplanens §§ 3, stk. 6, 5, stk. 6, og 7, stk. 1, og dermed lokalplanens principper. Klageren bemærkede, at en stor del af arbejdet var udført efter Planklagenævnets tidligere afgørelse, og at den eneste forskel fra det tidligere ansøgte anlæg var udlægning af muldjord i stedet for kunstgræs, samt at gitterhegn endnu ikke var opsat.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. . Dette inkluderer kommunernes tilsynsafgørelser efter , herunder afgørelser om, at bestemte forhold er lovlige.