Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune udstedte den 27. januar 2021 en byggetilladelse til om- og tilbygning af et sommerhus på ejendommen [A1], 6950 Ringkøbing. En nabo indgav en klage over denne afgørelse til Planklagenævnet, som modtog klagen den 16. juni 2022.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at byggetilladelsen var i strid med kommuneplanen på grund af en overskridelse af det maksimalt tilladte antal etager. Desuden blev terrænreguleringen anset for unaturlig og afvigende fra områdets øvrige terrænregulering. Klageren gjorde også gældende, at byggetilladelsen var i strid med Naturbeskyttelsesloven, idet områdets hede er beskyttet, hvilket kræver, at bebyggelse respekterer og tilpasser sig landskabet.

Ejendommens planmæssige status

Det blev oplyst, at ejendommen ikke er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men udelukkende er reguleret af kommuneplanen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt sig kompetent til at træffe afgørelse i sagen.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for klage til nævnet er derfor, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven om det forhold, der klages over.

Kommuneplanens retsvirkning

I den konkrete sag havde kommunen givet byggetilladelse til om- og tilbygning af sommerhuset. Ejendommen er udelukkende reguleret af kommuneplanen og ikke af en lokalplan eller byplanvedtægt. Planklagenævnet bemærkede, at bestemmelser i en kommuneplan, i modsætning til lokalplaner, ikke er umiddelbart bindende over for borgere eller bygherrer. Kommuneplanens bestemmelser skal primært danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af, om et forhold er i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, har derfor ikke i sig selv retsvirkning for borgerne. På den baggrund anså nævnet ikke kommunens byggetilladelse som en afgørelse efter Planloven § 58 vedrørende de forhold, der blev klaget over.

Forholdet til naturbeskyttelsesloven

Planklagenævnet konstaterede, at der ikke umiddelbart var truffet en afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 78. Klagen blev derfor ikke videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er den rette klageinstans for sager efter naturbeskyttelsesloven.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.