Afslag på dispensation fra lokalplan til bygning til skønhedsklinik

En ejer af en ejendom i Lejre Kommune klagede over kommunens afslag på dispensation fra en lokalplan og afslag på landzonetilladelse til en 21 m² bygning, der anvendes som skønhedsklinik. Bygningen var opført i strid med flere bestemmelser i lokalplan nr. 25, Torkilstrup landsby.

Sagen havde tidligere været behandlet af Planklagenævnet, som i december 2021 ophævede og hjemviste kommunens oprindelige afslag, da det var baseret på en forkert retsopfattelse om, at kommunen ikke kunne dispensere.

Kommunens fornyede afgørelse

Lejre Kommune behandlede sagen igen og meddelte den 22. april 2022 et nyt afslag. Kommunen begrundede afslaget med det store antal dispensationer, der var nødvendige, og at en godkendelse ville skabe uønsket præcedens og underminere lokalplanens formål.

Uoverensstemmelser med lokalplanen

Bygningen afveg fra lokalplanen på flere punkter:

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at kommunen havde tilsidesat reglerne om partshøring i Forvaltningsloven § 19 og truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag, da det politiske udvalg ikke var blevet præsenteret for alt relevant materiale, herunder muligheden for at dispensere.

Planklagenævnet fandt, at opførelsen af bygningen krævede dispensation fra en række bestemmelser i lokalplanen, da den ikke var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18. Nævnet stadfæstede derfor Lejre Kommunes afslag på at dispensere.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet vurderede, at bygningen krævede dispensation fra lokalplanens §§ 6.16, 6.22, 6.26, 7.11 og 7.13. Dog fandt nævnet, at bestemmelsen i § 6.27, som kræver, at nye konstruktioner skal svare til eksisterende bygningers stil, var for upræcist formuleret til at kunne håndhæves. Derfor var det unødvendigt for kommunen at behandle en dispensationsansøgning fra denne paragraf. Den del af kommunens afgørelse, der vedrørte afslag på dispensation fra § 6.27, blev derfor ophævet.

Partshøring og beslutningsgrundlag

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kommunens sagsbehandling. Nævnet vurderede, at reglerne om partshøring i Forvaltningslovens § 19, stk. 1 var overholdt, da klageren havde haft mulighed for at kommentere sagen. Ligeledes fandt nævnet, at det politiske udvalg havde fået forelagt det nødvendige materiale til at træffe en afgørelse, selvom muligheden for at dispensere efter Planlovens § 19 ikke eksplicit var nævnt i indstillingen.

Afvisning af klage over landzonetilladelse

Da projektet ikke kunne realiseres uden dispensation fra lokalplanen, fandt nævnet det uaktuelt at tage stilling til klagen over afslaget på landzonetilladelse. Denne del af klagen blev derfor afvist.