Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse til sommerhus

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 23. maj 2022. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse til opførelse af et sommerhus med integreret udhus og overdækket terrasse på en ejendom i Hjørring Kommune.

Klagen blev indgivet den 27. maj 2022 af ejeren af et nabosommerhus. Klageren anførte flere punkter, herunder bekymringer om påvirkning af beskyttet natur, manglende overholdelse af Miljøstyrelsens vejledning for nedsivningsanlæggets afstand til klagers anlæg, risiko for oversvømmelse af klagers ejendom samt byggeriets placering inden for skovbyggelinjen. Derudover blev der stillet spørgsmål ved kommunens tilladelse til at flytte en trampesti på ejendommen. Senere blev der også fremsendt supplerende bilag vedrørende bebyggelsesprocenten på ejendommen.

Kommunens bemærkninger

Hjørring Kommune bemærkede den 12. juni 2022, at en ansøgning om tilladelse til et nedsivningsanlæg var modtaget, men at der endnu ikke var truffet afgørelse herom. Kommunen oplyste desuden, at en mose på ejendommen var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 ifølge en afgørelse fra 2012. Efter besigtigelser i januar og juni 2022 blev det konstateret, at der ikke var sket ændringer, der krævede en revision af denne afgørelse. Kommunen fremhævede også, at det beskyttede hedeareal lå i et sommerhusområde fra før 1992 og kun var beskyttet mod landbrugsformål. Byggetilladelsen var meddelt på vilkår om, at der ikke måtte ske tilstandsændringer i den beskyttede mose.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Hjørring Kommunes byggetilladelse. Afvisningen skete med henvisning til nævnets kompetence, som er fastsat i Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at Hjørring Kommunes afgørelse om byggetilladelse ikke var truffet med hjemmel i lovgivning, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette skyldtes, at kommunen i forbindelse med byggetilladelsen og ansøgningen om nedsivningsanlæg ikke havde truffet afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Det ligger uden for nævnets kompetence at behandle, hvorvidt kommunen burde have iagttaget forhold omfattet af naturbeskyttelsesloven. Klager over tilsyn kan i stedet indgives til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne efter kommunestyrelsesloven.

Andre klagepunkter

Klagerens øvrige anbringender vedrørte byggeloven og planloven. Da klageren allerede havde indgivet klage til Planklagenævnet, som havde videresendt sagen til Byggeklageenheden, oversendte Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke klagen til disse instanser. Nævnet bemærkede desuden, at der ikke var klaget over kommunens afgørelse efter naturbeskyttelsesloven om flytning af en trampesti, og at der ikke var oplysninger, der godtgjorde klagerens klageberettigelse i den sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.