Stadfæstelse af påbud om fjernelse af skur og læskur på fredskovspligtigt areal

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage over Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af et skur og et læskur på en fredskovspligtig ejendom i Vejle. Ejendommen, der er på ca. 0,67 ha, er noteret som fredskovspligtig i sin helhed, med primær bebyggelse og have placeret i den nordlige del. Miljøstyrelsen blev i 2021 opmærksom på ulovligt opførte bygninger og oplag af materialer inden for fredskoven på ejendommen.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen meddelte den 22. april 2022 påbud om fjernelse af et østligt skur og et læskur senest den 1. juli 2023. Dette skete i medfør af Skovlovens § 51, stk. 2 og Skovlovens § 11, stk. 1, da bygningerne var opført uden dispensation. Styrelsen havde tidligere givet lovliggørende dispensation til en udestue, et traktorhalvtag/brændeskur samt et lille blåt skur, hvoraf det blå skur blev lovliggjort på baggrund af myndighedspassivitet, idet Skov- og Naturstyrelsen ved en besigtigelse i 2005 havde været opmærksom på skuret uden at påtale det. Terrasser og havepynteting blev anset som lovlige, da de var inden for havearealet og almindeligt forekommende.

Miljøstyrelsen vurderede, at der ikke kunne meddeles dispensation eller ske ophævelse af fredskovspligten for det østlige skur og læskuret, da praksis er meget restriktiv. Styrelsen fastholdt, at en sag om ulovligt byggeri efter skovloven ikke forældes efter 15-17 år, og at der ikke var grundlag for myndighedspassivitet i forhold til disse to bygninger, da der ikke var oplysninger om, at myndigheden konkret var gjort opmærksom på dem ved tidligere besigtigelser.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 16. maj 2022. Klager anførte, at det østlige skur og læskuret burde tillades, da de var placeret inden for det reviderede haveareal og havde eksisteret i lang tid uden påtale. Klager fandt det inkonsekvent, at det blå skur kunne lovliggøres, men ikke de to andre, da omstændighederne var ens. Det blev også fremført, at skovlovsmyndigheden måtte have været opmærksom på bygningerne ved tidligere besigtigelser i 2005 og 2007, og at det var urimeligt, at klager skulle bevise myndighedens kendskab. Klager henviste til, at manglende tilbagemelding efter besigtigelser blev opfattet som en godkendelse af bygningerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af det østlige skur og læskuret. Nævnet lagde vægt på, at grundlaget for påbuddet skulle vurderes efter den normale, restriktive praksis i henhold til Skovlovens § 38, jf. Skovlovens § 11, stk. 1, hvor dispensation kun gives, når særlige grunde taler for det.

Vurdering af dispensation og indrettelseshensyn

Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige grunde til at meddele en lovliggørende dispensation. Dette skyldtes, at praksis er restriktiv, at skurene varetog private interesser, som ikke vejede tungere end hensynet til bevarelse af fredskoven, og at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens. Placeringen i haven kunne heller ikke føre til dispensation. Nævnet vurderede desuden, at en periode på op til 16 år ikke var tilstrækkelig til at begrunde dispensation ud fra indrettelseshensyn, da dette ikke opvejede hensynet til fredskoven.

Myndighedspassivitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Miljøstyrelsen ikke havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort på grund af myndighedspassivitet. Selvom myndigheden havde været på ejendommen i 2005 og 2007, var der ingen oplysninger om, at de var der for at besigtige det østlige skur og læskuret, eller at de konkret var blevet opmærksomme på dem. Nævnet bemærkede, at manglende notater alene ikke kunne føre til, at klager skulle stilles, som om myndigheden havde været opmærksom på bygningerne. Derfor var der ikke grundlag for at antage, at klager havde haft en berettiget forventning om, at bygningerne var accepteret. Nævnet konkluderede, at omstændighederne for det østlige skur og læskuret adskilte sig væsentligt fra det blå skur, hvor der var dokumenteret myndighedskendskab.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af det østlige skur og læskuret. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64, stk. 1.