Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage over Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af et skur og et læskur på en fredskovspligtig ejendom i Vejle. Ejendommen, der er på ca. 0,67 ha, er noteret som fredskovspligtig i sin helhed, med primær bebyggelse og have placeret i den nordlige del. Miljøstyrelsen blev i 2021 opmærksom på ulovligt opførte bygninger og oplag af materialer inden for fredskoven på ejendommen.
Miljøstyrelsen meddelte den 22. april 2022 påbud om fjernelse af et østligt skur og et læskur senest den 1. juli 2023. Dette skete i medfør af Skovlovens § 51, stk. 2 og Skovlovens § 11, stk. 1, da bygningerne var opført uden dispensation. Styrelsen havde tidligere givet lovliggørende dispensation til en udestue, et traktorhalvtag/brændeskur samt et lille blåt skur, hvoraf det blå skur blev lovliggjort på baggrund af myndighedspassivitet, idet Skov- og Naturstyrelsen ved en besigtigelse i 2005 havde været opmærksom på skuret uden at påtale det. Terrasser og havepynteting blev anset som lovlige, da de var inden for havearealet og almindeligt forekommende.
Miljøstyrelsen vurderede, at der ikke kunne meddeles dispensation eller ske ophævelse af fredskovspligten for det østlige skur og læskuret, da praksis er meget restriktiv. Styrelsen fastholdt, at en sag om ulovligt byggeri efter skovloven ikke forældes efter 15-17 år, og at der ikke var grundlag for myndighedspassivitet i forhold til disse to bygninger, da der ikke var oplysninger om, at myndigheden konkret var gjort opmærksom på dem ved tidligere besigtigelser.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 16. maj 2022. Klager anførte, at det østlige skur og læskuret burde tillades, da de var placeret inden for det reviderede haveareal og havde eksisteret i lang tid uden påtale. Klager fandt det inkonsekvent, at det blå skur kunne lovliggøres, men ikke de to andre, da omstændighederne var ens. Det blev også fremført, at skovlovsmyndigheden måtte have været opmærksom på bygningerne ved tidligere besigtigelser i 2005 og 2007, og at det var urimeligt, at klager skulle bevise myndighedens kendskab. Klager henviste til, at manglende tilbagemelding efter besigtigelser blev opfattet som en godkendelse af bygningerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af det østlige skur og læskuret. Nævnet lagde vægt på, at grundlaget for påbuddet skulle vurderes efter den normale, restriktive praksis i henhold til Skovlovens § 38, jf. Skovlovens § 11, stk. 1, hvor dispensation kun gives, når særlige grunde taler for det.
Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige grunde til at meddele en lovliggørende dispensation. Dette skyldtes, at praksis er restriktiv, at skurene varetog private interesser, som ikke vejede tungere end hensynet til bevarelse af fredskoven, og at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens. Placeringen i haven kunne heller ikke føre til dispensation. Nævnet vurderede desuden, at en periode på op til 16 år ikke var tilstrækkelig til at begrunde dispensation ud fra indrettelseshensyn, da dette ikke opvejede hensynet til fredskoven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Miljøstyrelsen ikke havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort på grund af myndighedspassivitet. Selvom myndigheden havde været på ejendommen i 2005 og 2007, var der ingen oplysninger om, at de var der for at besigtige det østlige skur og læskuret, eller at de konkret var blevet opmærksomme på dem. Nævnet bemærkede, at manglende notater alene ikke kunne føre til, at klager skulle stilles, som om myndigheden havde været opmærksom på bygningerne. Derfor var der ikke grundlag for at antage, at klager havde haft en berettiget forventning om, at bygningerne var accepteret. Nævnet konkluderede, at omstændighederne for det østlige skur og læskuret adskilte sig væsentligt fra det blå skur, hvor der var dokumenteret myndighedskendskab.
På baggrund af ovenstående fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af det østlige skur og læskuret. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64, stk. 1.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Finansministeriet
Trafikstyrelsen
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 6. juli 2020 om at stadfæste Miljøstyrelsens påbud af 5. juli 2019 om nedrivning af en stald på et fredskovspligtigt areal i Vejle Kommune. Ejendommens ejer anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, idet der blev anført sagsbehandlingsfejl, herunder at nævnet var bekendt med, at yderligere oplysninger var under indhentning og var af væsentlig betydning for sagens udfald. Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da der var påvist fejl ved sagsbehandlingen, som kunne begrunde genoptagelse.
Ejendommen, beliggende A1, 7100 Vejle, er i sin helhed omfattet af fredskovspligt siden år 2000 og indgår i et større sammenhængende fredskovsareal. Den nordligste del ligger i Natura 2000-område nr. 81, Øvre Grejs Ådal. Ejendommen er desuden omfattet af Vejle Kommunes foreløbige mobilitetsplan.
Regeringen fremlægger et finanslovforslag for 2025, der investerer massivt i velfærd, grøn omstilling og øget tryghed på baggrund af en stærk dansk økonomi.
Fra 1. januar 2026 er det ikke længere et krav i postloven, at der skal være etableret fælles brevkasseanlæg i sommerhusområder, der er etableret efter 1973.
Miljøstyrelsen blev opmærksom på stalden, der er på 147 m², i forbindelse med en forespørgsel om udstykning af fredskoven. Stalden blev opført mellem 2010 og 2012 uden tilladelse efter skovloven. Vejle Kommune havde i 2014 givet byggetilladelse til stalden uden at høre Miljøstyrelsen, da ansøgningen var vedlagt et gammelt kort, hvor fredskovspålæggelsen ikke fremgik. Stalden har været brugt til kvæg, der afgræssede et ca. 3 ha stort overdrev, og til opbevaring af foder i vinterhalvåret.
Miljøstyrelsen har anført, at der efter Skovlovens § 51, stk. 2 kan gives påbud om at berigtige forholdet ved overtrædelse af loven. Efter Skovlovens § 11, stk. 1 må der ikke opføres bygninger på fredskovspligtige arealer. Styrelsen administrerer denne bestemmelse restriktivt og giver som udgangspunkt ikke tilladelse til egentlige landbrugsbygninger som stalde. Der er dog en lempelig praksis for mindre læskure til dyr, der går ude hele året.
Klageren, den nuværende ejer, der er indtrådt i klagen, har anført, at stalden blev opført i god tro af den tidligere ejer, da denne ikke var opmærksom på den ændrede fredskovsgrænse. Klageren har desuden fremhævet, at:
Miljøstyrelsen har fastholdt, at det samlede fredskovsareal på ejendommen er ca. 39 ha, hvoraf ca. 35 ha er skovbevokset. Ifølge styrelsens praksis er et maskinhus kun nødvendigt for skovdrift på arealer over ca. 50 ha. For 39 ha kan kun en mindre traktorgarage anses som nødvendig. Da der allerede findes en stor driftsbygning på 240 m² på ejendommen, kan yderligere driftsbygninger ikke anses som nødvendige. Styrelsen har desuden bemærket, at klagerens planer om opkøb af yderligere jord ikke kan indgå i vurderingen, før arealet reelt er overtaget, og at mobilitetsplanen ikke vil berøre den omhandlede bygning, som fortsat vil ligge på fredskovspligtigt areal.
Ejendommens ejere i Randers Kommune påklagede Miljøstyrelsens afgørelser af 1. september 2020. Disse afgørelser omfatted...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensat...
Læs mereLovforslag om etablering af naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation
