Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 206, boligområde ved A1 i Strib

Middelfart Kommune vedtog den 9. august 2021 lokalplan nr. 206, der muliggør etablering af et nyt boligområde med etage- og tæt-lav bebyggelse i Strib. Planområdet ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,5 km fra kysten, og overføres fra landzone til byzone. Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, klagede over planvedtagelsen. Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i klagen: om lokalplanen er i strid med kommuneplanen og om planlægningen er i overensstemmelse med reglerne for kystnærhedszonen. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Ved vedtagelsen af lokalplanen var kommuneplan 2017 og kommuneplantillæg nr. 23 gældende. Vurderingen af lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen er derfor foretaget i relation til dette grundlag. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at lokalplan nr. 206 fortsat gælder. Nævnet har foretaget en konkret vurdering af de rejste klagepunkter.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Klageren anførte, at lokalplanen var i strid med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, da planområdet ligger 150 m fra et udpeget bevaringsværdigt landskab, og det planlagte byggeri i 6 etager ville påvirke landskabet visuelt. En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Planklagenævnet fandt, at kommuneplanens retningslinjer om bevaringsværdige landskaber ikke var tilstrækkeligt konkrete til, at lokalplanen kunne siges at stride imod dem. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det planlagte byggeri ikke ville forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder. Nævnet lagde vægt på, at retningslinjerne foreskriver, at der "skal tages hensyn til", at større byggeri ikke forringer værdierne, og ikke et forbud mod opførelse af bebyggelse i nærheden af de udpegede områder.

Kystnærhedszonen

Klageren anførte, at lokalplanen var i strid med planlovens regler om kystnærhedszonen, da der manglede en særlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, jf. Planloven § 5 a, stk. 1. Planklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at kommunen havde godtgjort den fornødne planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanområdet ligger 1,5-2 km fra kysten, at byudviklingen sker bag eksisterende bebyggelse og i tilknytning til Strib by, samt at hele Strib ligger inden for kystnærhedszonen. Desuden blev der lagt vægt på, at kommunen via en landskabsanalyse havde undersøgt alternative områder til byudvikling, og at planlægningen skal sikre en sammenhængende bystruktur og imødekomme forventet befolkningstilvækst. Endelig blev det fremhævet, at byggeriet kun i begrænset omfang vil være synligt fra kysten ifølge lokalplanens redegørelse og visualiseringer.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommuneplantillæg nr. 23 til kommuneplan 2017. Dette skyldtes, at kommunens vedtagelse af lokalplan nr. 206 og kommuneplantillæg nr. 23 er to selvstændige afgørelser, og klageren havde ikke oprettet en selvstændig klage for tillægget. Desuden er kommuneplantillægget ikke længere gældende, da det er blevet ophævet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2021. Nævnet bemærkede, at Planloven § 11 a, stk. 7 og Planloven § 11 a, stk. 8 ikke finder anvendelse, når en eksisterende kommuneplanramme fra før planlovsændringen i 2017 fastsætter, at den fremtidige zonestatus for et rammeområde skal være byzone, og en kommune ønsker at ændre anvendelsen eller de bebyggelsesregulerende bestemmelser for rammeområdet ved vedtagelse af et kommuneplantillæg.