Planklagenævnets afvisning af klage over udstykningstilladelse og byggetilladelse i Vejle Kommune

Vejle Kommune traf den 6. februar 2020 afgørelse om tilladelse til udstykning af fire ejendomme fra ejendommen [A1], 7100 Vejle. Efterfølgende, den 13. april 2022, gav kommunen byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus med carport på ejendommen [A2], 7100 Vejle. De pågældende ejendomme er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men er udelukkende reguleret af kommuneplanen.

Klagen til Planklagenævnet

Planklagenævnet modtog en klage over kommunens afgørelser den 30. maj 2022. Klageren anførte primært, at der manglede et beslutningsgrundlag for afgørelserne, og at grundejerne i området ikke var blevet informeret eller hørt om udstykningen. Dette medførte, at de først i forbindelse med byggesagen blev opmærksomme på muligheden for at bygge i to etager. Klageren anmodede desuden om dispensation fra den fire ugers forældelsesfrist, idet konsekvenserne af kommunens sagsbehandling først nu var blevet konkrete.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt sig kompetent til at træffe afgørelse i sagen.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for at klage til Planklagenævnet er derfor, at kommunen har truffet en afgørelse i henhold til planloven eller andre regler, som nævnet har kompetence overfor.

Vurdering af kommuneplanens retsvirkning

I den konkrete sag er ejendommene udelukkende reguleret af kommuneplanen og ikke af en lokalplan eller byplanvedtægt. Bestemmelser i en kommuneplan er, i modsætning til lokalplaner, ikke umiddelbart bindende over for borgere eller bygherrer. Kommuneplanens bestemmelser skal som udgangspunkt alene danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af, om et forhold er i strid med eller i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, har derfor ikke i sig selv retsvirkning for borgerne. På den baggrund anser nævnet ikke en sådan vurdering for en afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58.

Afvisning af klagen

Kommunen har med tilladelsen til udstykningen og byggetilladelsen ikke truffet en afgørelse efter planloven om de forhold, der er klaget over. Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen. Det blev bemærket, at klagen allerede var sendt til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans efter byggelovgivningen, og nævnet videresendte derfor ikke disse klagepunkter. På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Nævnet tog ikke stilling til, om klagefristen var overholdt.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.