Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Fødevarestyrelsen nedlagde den 28. marts 2022 forbud mod en virksomheds markedsføring og salg af fodertilsætningsstoffer med ernæringskemiske egenskaber i ren form, herunder zink oxid og Copper Sulfate. Forbuddet blev givet, da virksomheden ikke var godkendt til handel med disse produkter.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 25. april 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at produkterne var udtørringsmidler til vandsystemer og ikke foderprodukter. Virksomheden oplyste desuden, at produkterne var fjernet fra deres hjemmeside pr. 4. april 2022.
Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at produkterne var markedsført under kategorier som "Mælkeerstatning", "Fuldfoder & fodertilsætning" og "Mineraltilsætning til foder" på klagers hjemmeside. Styrelsen oplyste endvidere, at klager tidligere var politianmeldt for lignende forhold og ikke havde opnået den nødvendige godkendelse til salg af tilsætningsstoffer i ren form. Forbuddet blev meddelt i medfør af Foderstoflovens § 2, stk. 4, da virksomheden ikke havde overholdt Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder § 14, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 28. marts 2022 om forbud mod markedsføring og salg af fodertilsætningsstoffer med ernæringskemiske egenskaber i ren form.
Nævnet vurderede, at produkterne zink oxid og Copper Sulfate er foderstoffer. Denne vurdering baseredes på, at Copper Sulfate blev markedsført under kategorierne "Mælkeerstatning" og "Fuldfoder & fodertilsætning", og zink oxid under "Mineraltilsætning til foder" på klagers hjemmeside. Disse kategorier indikerede, at produkterne var beregnet til indtagelse af dyr, og de faldt dermed ind under definitionen af et foderstof i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 artikel 3, nr. 4.
Forbuddet blev anset for en nødvendig og korrekt foranstaltning i medfør af Foderstoflovens § 2, stk. 4, for at sikre overholdelsen af Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder § 14, stk. 1. Det fremgår af Foderstoflovens § 1, at ministeren kan fastsætte regler om foderstoffer. Ifølge [Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder § 14, stk. 1], skal fodervirksomheder registreres eller godkendes hos Fødevarestyrelsen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 artikel 9 og 10.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 artikel 10, nr. 1, litra a, kræver godkendelse for virksomheder, der fremstiller og/eller markedsfører fodertilsætningsstoffer omfattet af og bilag IV, kapitel 1, til .
Nævnet fandt det uomtvistet, at klager på kontroltidspunktet ikke var godkendt til handel med ernæringskemiske fodertilsætningsstoffer i ren form. Det forhold, at klager efterfølgende fjernede produkterne fra hjemmesiden, ændrede ikke på, at produkterne var kategoriseret som foder på kontroltidspunktet, hvilket var afgørende for Fødevarestyrelsens sanktion.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler Fødevarestyrelsens forbud mod samtidig opsækning af foder til drøvtyggere og foder med animalsk protein på et big bag anlæg. Forbuddet blev udstedt efter et kontrolbesøg den 21. januar 2019, hvor styrelsen konstaterede utilstrækkelig fysisk adskillelse ved opsækning af big bags og småsække. Fødevarestyrelsen vurderede, at den manglende adskillelse ikke imødegik risikoen for sammenblanding af foder, hvilket kunne medføre udbredelse af zoonotiske smitstoffer. Forbuddet blev meddelt i medfør af Foderstofloven § 2, stk. 4 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (TSE-forordningen) artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a, samt Foderstofloven § 5 a, stk. 1.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Forbrugerombudsmanden indskærper overfor virksomhederne Eva Solo og Fiskars, at det er vildledende at skrive på et klistermærke på emballagen til stegepander, at de ikke indeholder stofferne PFOA og PFOS.
Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte, at der var tilstrækkelig fysisk adskillelse. Klager forklarede, at opsækningsanlægget var indrettet til lufttæt påfyldning af big bags med udsug, der forhindrede støvudslip og kontakt med omgivelserne. Klager bestred Fødevarestyrelsens faktuelle gengivelse af anlæggets opsætning og mente, at styrelsen burde have henvist til Kommissionens forordning (EU) nr. 56/2013, som indførte reglerne om fysisk adskillelse.
Klager gjorde gældende, at afgørelsen var behæftet med væsentlige retlige mangler, herunder forkert anvendelse af retsreglerne og et uoplyst grundlag, hvilket stred mod officialprincippet. Virksomheden anførte desuden, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7 ved ikke at rådgive om konkrete løsningsforslag. Klager mente, at forbuddet var urimeligt, da anlægget tidligere var godkendt, og der alene var tale om en administrativ praksisændring og ikke en lovændring.
Fødevarestyrelsen fastholdt forbuddet og bemærkede, at tilsynet havde konstateret, at gummibolden på udtapper-studsen lettede trykket, før big bagen blev lukket tæt, hvilket blotlagde foderet. Derudover blev der konstateret støvudslip fra big bagens syninger, hvilket udgjorde en risiko for krydskontaminering. Styrelsen understregede, at fysisk adskillelse skal sikres gennem hele fremstillingsprocessen, herunder opbevaring, transport og emballering, jf. TSE-forordningen artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a.
Styrelsen beklagede eventuelle unøjagtigheder i beskrivelsen af anlæggets set-up, men fastholdt, at kravet om fysisk adskillelse var uændret. Fødevarestyrelsen forklarede, at den manglende tidligere bemærkning til anlægget skyldtes et fornyet fokus på korrekt fortolkning af TSE-forordningen fra 2018, hvilket var kommunikeret til branchen. Styrelsen afviste, at kontrolbesøget var et forsøg på at finde ulovligheder, da det var et ordinært, uanmeldt besøg med hjemmel i Foderstofloven § 3, stk. 1. Endelig afviste styrelsen at være forpligtet til at vejlede om konkrete løsningsforslag, da det er virksomhedens ansvar at overholde lovgivningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse og destruktion af fødevarekont...
Læs mereFødevarestyrelsen har sendt et høringsbrev ud vedrørende forslag til godkendelse og fornyelse af godkendelse af otte spe...
Læs mere