Planklagenævnets afgørelse om ekspropriation af en landbrugsejendom til fordel for en privat virksomhed

Thisted Kommune traf den 31. marts 2022 afgørelse om ekspropriation af ca. 8.300 m² fra matr.nr. [F1], beliggende på adressen [A1], 7752 Snedsted. Ekspropriationen skulle muliggøre udvidelsen af virksomheden [V1], som er omfattet af lokalplan nr. 2-09, Erhvervsområde ved [V1], Hørdum, vedtaget af Sydthy Kommune den 14. marts 2006.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen [A1] er en landbrugsejendom på ca. 23,5 ha. Lokalplanen omfatter et område på 1,9 ha, hvoraf ca. 1,15 ha tidligere blev anvendt til landbrugsdrift, og de resterende ca. 0,75 ha udgjorde den eksisterende virksomhed. Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål, herunder lettere industri, lager og værkstedsvirksomhed, samt at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser og forebygge miljøgener. Planen indeholder detaljerede bestemmelser om bebyggelsesprocent (maks. 40%), bygningshøjde (maks. 8,5 m), materialer og farver (jordfarver, hvid eller sort), samt krav om beplantningsbælter mod det åbne land. Lokalplanen er en såkaldt bonuslokalplan, hvilket betyder, at den erstatter de landzonetilladelser, der er nødvendige for dens virkeliggørelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Kommunens afgørelse

Thisted Kommune vurderede, at ekspropriationen var nødvendig for at virkeliggøre lokalplanen og sikre virksomhedens udvidelse. Kommunen lagde vægt på, at virksomheden ikke havde andre muligheder for at udvide produktionsarealet, og at en opdeling af produktionsfaciliteterne ville påvirke effektiviteten negativt. Kommunen fandt ekspropriationen aktuel, da virksomheden havde et presserende behov for plads til produktions- og kontorfaciliteter samt indkøbt maskinel. Endvidere vurderede kommunen, at ekspropriationen ikke var uhensigtsmæssig, og at selvrealisation ikke var realistisk, da lokalplanen var udarbejdet specifikt til udvidelse af den pågældende virksomhed.

Klagen

Ejendommens ejer klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at ekspropriationen ikke var dokumenteret som nødvendig eller aktuel, idet virksomheden havde erhvervet en anden naboejendom og der lå alternative erhvervsområder i nærheden. Klageren mente, at virksomheden ikke fuldt ud havde udnyttet den tilkøbte naboejendom. Desuden anførte klageren, at ekspropriationen ville afskære dem fra selvrealisation og gøre restejendommen mindre attraktiv til landbrugsformål. Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om ekspropriationens betingelser, men ikke klagepunkter vedrørende godtgørelse for rådgivningsbistand eller støjgener, da disse faldt uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet ophævede Thisted Kommunes afgørelse af 31. marts 2022 om ekspropriation fra matr.nr. [F1], [A1], 7752 Snedsted. Afgørelsen er truffet af nævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser om ekspropriation efter Planlovens § 47, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 2. Nævnet foretager en fuld prøvelse af ekspropriationsbeslutningen, herunder dens lovlighed, nødvendighed, rimelighed og aktualitet. En klage har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 5, stk. 1, nr. 1.

Generelt om ekspropriation efter planloven

Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, når det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan og for varetagelsen af almene samfundsinteresser, jf. Planlovens § 47, stk. 1. Ekspropriation skal opfylde betingelser om lovlighed, nødvendighed (herunder rimelighed) og aktualitet. Kravene er skærpet ved ekspropriation til fordel for private, hvor der skal være almene planlægningsmæssige interesser i arealafståelsen.

Ekspropriationens lovlighed

Planklagenævnet vurderede, at lokalplan nr. 2-09, Erhvervsområde ved [V1], Hørdum, var gyldig, endeligt vedtaget og offentliggjort. Nævnet fandt, at lokalplanen varetog lovlige planlægningsmæssige hensyn og var tilstrækkeligt præcis og detaljeret til at udgøre et grundlag for ekspropriationen. Kommunen oplyste, at der udover en almindelig byggetilladelse ikke krævedes yderligere tilladelser efter anden lovgivning. Nævnet fandt derfor, at lovlighedskravet var opfyldt. Det blev bemærket, at lokalplanen er fra 2006 og derfor ikke er omfattet af Planlovens § 47, stk. 4, som fastsætter en 5-års frist for ekspropriationsbeslutninger efter planens offentliggørelse.

Ekspropriationens aktualitet

Planklagenævnet fandt, at kravet om aktualitet var opfyldt. Nævnet lagde vægt på kommunens oplysninger om, at virksomheden ønskede at igangsætte udvidelsen hurtigst muligt, så snart adgangen til arealet var sikret, og at ibrugtagning ville ske umiddelbart efter færdiggørelse af bygningerne.

Ekspropriationens nødvendighed og rimelighed

Nødvendighedskravet indebærer, at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse og ikke må omfatte et større areal end nødvendigt. Der skal foretages en konkret vurdering af arealets nødvendighed, og mindre indgribende foranstaltninger skal overvejes. Rimelighedskravet indebærer en konkret skønsmæssig afvejning af de almene, planlægningsmæssige interesser over for ejerens interesse i fortsat at råde over sin ejendom.

Kommunen havde dokumenteret, at virksomheden flere gange havde forsøgt at indgå en frivillig aftale med ejerne om køb af arealet. Der forelå også et konkret projekt for udvidelsen i to etaper, herunder opførelse af produktions-, lager- og kontorfaciliteter.

Planklagenævnet fandt, at det i tilstrækkelig grad var godtgjort, at ekspropriationen var nødvendig i snæver forstand, og at ejernes selvrealisation ikke var realistisk. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn i forhold til nødvendighed.

Et flertal på 9 medlemmer fandt imidlertid, at ekspropriationen ikke var rimelig i den konkrete situation. Flertallet lagde afgørende vægt på, at der var tale om ekspropriation til fordel for en privat virksomheds udvidelse, og at virksomhedens behov ikke var så tungtvejende, at det kunne begrunde et så væsentligt indgreb. Flertallet bemærkede desuden, at der lå flere erhvervsområder inden for kort afstand, og at virksomheden rådede over flere ejendomme. Det forhold, at en opdeling eller flytning af produktionen var uhensigtsmæssig for virksomheden, blev ikke anset for tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde ekspropriation.

Et mindretal på to medlemmer fandt, at ekspropriationen var nødvendig og rimelig, idet det eksproprierede areal udgjorde en begrænset del af klagerens ejendom (ca. 0,83 ha ud af 23,5 ha), og virksomheden havde et presserende behov for at udvide i det lokalplanlagte område.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.