Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 329, Område til erhvervsformål ved [A1], Vejen Kommune

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vejen Kommunes screeningsafgørelse af 5. april 2022 eller den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 329. Dette betyder, at lokalplanen, kommuneplantillægget og screeningsafgørelsen fortsat er gældende.

Påvirkning af bilag IV-arter (løvfrø)

Klageren anførte, at der var lokaliseret løvfrø i dammen bag planetariet, og at arten sandsynligvis havde spredt sig til dammen i planområdet. Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) fastsætter regler om beskyttelse af bilag IV-arter, herunder forbud mod forsætlig drab, forstyrrelse og ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, b og d. Disse regler er implementeret i dansk ret, herunder Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, jf. § 8, stk. 8, nr. 1. En miljøscreening skal desuden tage hensyn til miljøproblemer af relevans for planen, jf. Miljøvurderingsloven § 10.

Kommunen havde i screeningsskemaet vurderet en neutral indvirkning på sjældne dyr og havde kendskab til løvfrøens levesteder. Kommunen havde desuden vurderet, at lokalplanen ikke ville påvirke arten, da der ikke sker fysiske ændringer af vandhuller eller andre potentielle levesteder. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering og ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Klagepunktet blev derfor ikke medholdt.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet vurderede, om der skulle have været foretaget en obligatorisk miljøvurdering. En sådan er som udgangspunkt påkrævet for planer, der fastlægger rammer for projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, eller som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1. Dog skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvis den alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2.

Nævnet fandt, at planområdet havde en begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal, og der var ikke grundlag for at antage væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Derfor var en miljøscreening tilstrækkelig, medmindre der var væsentlig indvirkning på miljøet.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. En miljøscreening skal tage hensyn til relevante kriterier, herunder indvirkningens størrelsesorden og rummelige udstrækning, jf. Miljøvurderingsloven § 10.

Padder

Klageren anførte, at der fandtes fredede arter som butsnudet frø og skrubtudse i området, som kommunen ikke havde nævnt. Planklagenævnet konstaterede, at kommunen ikke specifikt havde vurderet disse arter i screeningsafgørelsen. Nævnet bemærkede dog, at kommunen ikke havde kendskab til arternes forekomst i planområdet, og at der ikke ville ske ændringer i eksisterende vandhuller. Miljøvurderingsloven kræver ikke detaljerede artslister eller undersøgelser i screeningssager. Nævnet fandt derfor, at kommunen ikke var forpligtet til at vurdere påvirkningen af disse specifikke padder. Klagepunktet blev ikke medholdt.

Samlet vurdering af miljøscreeningen

Planklagenævnet fandt, at miljøscreeningen var i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser i forhold til relevante miljøparametre og kriterier. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig miljøpåvirkning, at en fuld miljøvurdering var påkrævet.

Manglende dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Klageren gjorde gældende, at den foreslåede tilbygning ville overskride søbeskyttelseslinjen, og at der ikke var søgt dispensation, hvilket gjorde lokalplanen ugyldig. Planklagenævnet fastslog, at der ikke er noget til hinder for, at en kommune vedtager en lokalplan, selvom den endelige realisering af planen afhænger af en tilladelse eller dispensation fra anden lovgivning, såsom Naturbeskyttelsesloven. En manglende dispensation kan medføre, at lokalplanen ikke kan realiseres, men gør ikke planen ugyldig. Klagepunktet blev derfor ikke medholdt.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Klageren anførte, at omdannelsen af bygningen til kontorformål mv. ville stride imod områdets nuværende anvendelse. En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer eller rammebestemmelser, jf. Planlovens § 13, stk. 1. Kommuneplaner indeholder en hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplaner, jf. Planlovens § 11, stk. 2.

Vejen Kommune vedtog samtidig med lokalplan nr. 329 et kommuneplantillæg nr. 4 for at sikre overensstemmelse, hvorved rammeområde 12.E.08 overgik fra offentlige formål til erhvervsformål. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen har et vidt planlægningsmæssigt skøn og kan ændre tidligere kommuneplanlægning med et kommuneplantillæg. Nævnet kan ikke efterprøve planlægningens hensigtsmæssighed. Klagepunktet blev derfor ikke medholdt.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.