Fortolkning af barselsaftale: Fælles begrænsning i betalt orlov ved separate KTO- og Sundhedskartel-aftaler

Hovedargumenter

• KTO's argument: KTO og Sundhedskartellet er separate forhandlings- og aftalepartier. Da aftalerne er indgået uafhængigt af hinanden, skal ordlyden af "denne aftale" fortolkes snævert og gælder kun for forældre, hvor begge er dækket af KTO-aftalen.
• RLTN's argument: Selvom aftalerne er separate, er de materielt ens. Bestemmelsen i § 10, stk. 5, blev indsat på RLTN's foranledning for at begrænse den samlede udbetaling af løn i regionen. Der forelå en historisk baggrund i en fælles aftale fra 2002.

RLTN måtte godtgøre, at der forelå en fælles partsforståelse for at fravige ordlyden.

Opmanden (Vibeke Rønne) tilkendegav, at klagerens påstand (KTO) skulle tages til følge.

Rettens begrundelse

Opmanden lagde vægt på en fortolkning i overensstemmelse med aftalens klare ordlyd.

• Fortolkning af ordlyden: § 10, stk. 5, i Aftale om fravær af familiemæssige årsager indgået mellem RLTN og KTO, skal som udgangspunkt fortolkes i overensstemmelse med ordlyden "denne aftale."
• Manglende fælles forståelse: Opmanden fandt det ikke godtgjort, at RLTN og KTO havde haft en fælles forståelse af, at "denne aftale" skulle forstås som en henvisning til RLTN's aftaler med både KTO og Sundhedskartellet.
• Adskilte aftaleparter: De forhold, at KTO og Sundhedskartellet siden 2005 har været to selvstændige forhandlings- og aftalepartier, og at forhandlingerne om aftalen fra 2008 blev ført separat, understøttede ordlydsfortolkningen.
• Bevisførelse: Historiske forhold, som at aftalerne byggede på en tidligere fælles aftale fra 2002, og at Sundhedskartellet accepterede resultatet, blev ikke anset for at give tilstrækkelig sikkerhed for RLTN’s fortolkning.

Opmandens konklusion var, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om fortolkning i overensstemmelse med ordlyden:

Under hensyn hertil finder opmanden, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om fortolkning i overensstemmelse med ordlyden, hvorfor klagerens påstand til følge.

Konkret betyder afgørelsen, at faderen (omfattet af KTO) ikke mistede sin ret til 2 x 6 ugers betalt fravær, selvom moderen var omfattet af den tilsvarende Sundhedskartel-aftale.

Sagsomkostninger

Det blev bestemt, at hver part skulle bære egne omkostninger for voldgiftsretten. Opmandens honorar skulle betales ligeligt af KTO og RLTN.

Klageren anmodede om at afholde sin orlov i to bidder: uge 1 i 2013 og 11 uger fra uge 13 til 23 i 2013. Arbejdsgiveren afviste dette med den begrundelse, at orloven var at betragte som udskudt orlov, da moderen havde afbrudt den samlede orlovsperiode med ferie.

Klagerens påstande om forskelsbehandling

Klageren gjorde gældende, at han var udsat for kønsdiskrimination. Hans argumentation byggede på følgende punkter:

• Forskelsbehandling af fædre: Klageren mente, at fortolkningen af Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 11/11) favoriserer moderen, idet hendes valg om ferieafvikling begrænser faderens rettigheder.
• Tab af fleksibilitet: Ved at moderen afbrød orloven, mistede faderen sin ret til at planlægge orloven fleksibelt og blev tvunget ind i reglerne for udskudt orlov, som kræver samlet afholdelse.
• Systemisk skævhed: Klageren anførte, at mødre typisk holder orlov først og dermed har en administrativ fordel, der kan hindre faderens ret til de fulde 32 ugers forældreorlov.

Indklagede fastholdt, at afvisningen var sagligt begrundet i tjenstlige behov og en korrekt retsanvendelse, da udskudt orlov som udgangspunkt skal afholdes samlet.