Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over § 19-tilladelse grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Lejre Kommunes afgørelse af 15. februar 2022, hvor kommunen meddelte en § 19-tilladelse til oplægning og omlastning af restprodukter på to midlertidige arbejdsarealer i Glim By, Roskilde. Arbejdet var planlagt til at foregå fra 1. april 2022 til 31. januar 2023.

Klager, en omboende, påklagede afgørelsen den 3. april 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager havde oprindeligt den 2. marts 2022 indgivet en klage til Planklagenævnet, da klager antog, at en henvisning til "§ 19" i kommunens korrespondance vedrørte Planloven § 35 og ikke Miljøbeskyttelseslovens § 19.

Klagerens bekymringer og forløb

Klager udtrykte bekymring for risikoen for forurening af drikkevand og undrede sig over, at kommunen ikke havde stillet krav efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 vedrørende drikkevandshensyn. Klager påpegede også, at kommunen tidligere havde defineret et afstandskrav på 25 meter mellem drikkevandsbrønd og olietank, mens § 19-tilladelsen kun krævede en spildbakke.

Planklagenævnet videresendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat den 18. marts 2022. Sekretariatet vejledte klager den 21. marts 2022 om, at klager over § 19-tilladelser hørte under Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastsatte en ny frist for indgivelse af klagen via klageportalen til den 4. april 2022. Klager indgav herefter klagen den 3. april 2022.

Tidsplan for arbejdet

Lejre Kommunes afgørelse inkluderede følgende tidsplan for arbejdet:

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lejre Kommunes afgørelse om § 19-tilladelse. Afgørelsen blev truffet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 93, stk. 1 og Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1.

Begrundelse for afvisning

Klagefristen for Lejre Kommunes afgørelse, som blev offentligt bekendtgjort den 15. februar 2022, udløb den 15. marts 2022. Klager indgav først klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. april 2022, hvilket var efter klagefristens udløb.

Nævnet anerkendte det almindelige forvaltningsretlige princip om, at en borger, der fejlagtigt retter henvendelse til en forkert myndighed, som har pligt til at videresende henvendelsen efter Forvaltningsloven § 7, stk. 2, normalt stilles, som om henvendelsen var rettet direkte til den kompetente myndighed. Dette princip ses i sammenhæng med vejledningspligten og reglerne om klagevejledning i Forvaltningsloven § 25.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt dog ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen af klagefristen. Nævnet lagde vægt på, at Lejre Kommune havde offentligt bekendtgjort afgørelsen på sin hjemmeside og korrekt vejledt om klagemuligheden til Miljø- og Fødevareklagenævnet via klageportalen inden den 15. marts 2022. Klager havde desuden fået udleveret afgørelsen af kommunen den 1. marts 2022.

Nævnet fremhævede sin restriktive praksis med hensyn til klagefrister, især i sager med modstående interesser, hvor en klage som udgangspunkt afvises, selv ved en kort overskridelse. Derudover lagde nævnet betydelig vægt på hensynet til afgørelsens adressat, som havde indrettet sig i tillid til, at afgørelsen ikke var påklaget.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Miljø- og Fødevareklagenævnsloven § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Miljø- og Fødevareklagenævnsloven § 8.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til klager.