Stadfæstelse af Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af overskydende betalingsrettigheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2022. Afgørelsen omhandlede inddragelse af en overskydende betalingsrettighed (nr. 4025524) svarende til 1,00 ha for 2021, da klager ikke havde udnyttet denne i 2020 og 2021. Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1.

Klager påklagede afgørelsen den 14. februar 2022 med flere anbringender.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at vedkommende ikke var blevet orienteret om den manglende udnyttelse af betalingsrettigheden eller konsekvenserne heraf. Klager mente, at Landbrugsstyrelsen burde have varslet forud for afgørelsen.

Desuden gjorde klager gældende, at der forelå særlige omstændigheder, som burde medføre en dispensation. Klager forklarede, at betalingsrettigheden midlertidigt var overdraget til en tidligere forpagter frem til udgangen af 2019. Ved udløb af denne aftale blev landbrugsarealet bortforpagtet til en ny forpagter, og syv andre betalingsrettigheder blev midlertidigt overdraget i 2020 og 2021. Klager var ikke opmærksom på, at den inddragede betalingsrettighed ikke indgik i den nye overdragelse, og at den alene svarede til 1,00 ha, hvilket gjorde den mindre fremtrædende.

Klager bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ikke havde orienteret om den manglende udnyttelse, og at klager i god tro antog, at rettigheden blev udnyttet. Klager havde desuden ikke selv rådet over tilstrækkeligt areal til at udnytte rettigheden, men havde til hensigt at gøre det fra 2022. Klager henviste til, at forløbet var sammenfaldende med nye forpagtningsaftaler, og at der var ny lovgivning og mange parter involveret. Klager, der driver et fritidslandbrug uden rådgiver, fandt det besynderligt, at styrelsen kunne træffe en så vidtrækkende afgørelse uden varsel og uden at leve op til den generelle vejledningspligt i Forvaltningsloven § 7, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af overskydende betalingsrettigheder. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om vejledningspligt, inddragelse af betalingsrettigheden og spørgsmålet om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vejledningspligt

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde tilsidesat sin vejledningspligt. Klager havde ikke henvendt sig for vejledning, og styrelsen var ikke forpligtet til at henvende sig af egen drift. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen opfylder vejledningspligten ved at offentliggøre udførlig vejledning på sin hjemmeside. Det forhold, at klager driver et fritidslandbrug uden rådgiver, skærper ikke styrelsens vejledningspligt, da der er tale om en erhvervsrettet støtteordning, som skærper klagers eget ansvar for at kende reglerne. Nævnet konstaterede desuden ingen nye regler af betydning for sagen.