Planklagenævnets afgørelse om Solrød Kommunes påbud om lovliggørelse af udhus og tilbygning

Solrød Kommune udstedte den 10. marts 2022 et påbud om lovliggørelse af et udhus og en forlængelse af en tilbygning på ejendommen [A1], 4622 Havdrup. Påbuddet krævede nedrivning af de nævnte bygninger, som var markeret på et teknisk kort, og der skulle fremsendes fotodokumentation for nedrivningen senest den 1. september 2022. Kommunen havde samtidig givet en lovliggørende byggetilladelse til en garage, et drivhus og et overdækket areal på samme ejendom.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 216.1, Bryggerivej/Akacievangen, Havdrup. Kommunens afgørelse henviste til byggeloven og bygningsreglement 2018, samt lokalplan nr. 216.1.

Afgørelsesadressaten klagede over påbuddet. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer tilsynsafgørelser, hvor kommunen skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Kommunen oplyste, at påbuddet var givet med hjemmel i både byggelovgivningen og planloven. Planklagenævnet vurderede, at den del af afgørelsen, der vedrørte påbuddet om nedrivning, var truffet efter planloven og dermed faldt inden for nævnets kompetence. Nævnet behandlede dog ikke den del af påbuddet, der var givet efter byggelovgivningen.

Planklagenævnet ophæver Solrød Kommunes påbud af 10. marts 2022 om lovliggørelse af udhus og forlængelse af tilbygning på ejendommen [A1], 4622 Havdrup. Dette betyder, at kommunens afgørelse efter planloven ikke længere er gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse om påbud om nedrivning led af en væsentlig retlig mangel, idet den ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse. Afgørelsen henviste hverken til planloven eller til den relevante lokalplanbestemmelse, som forholdet angiveligt var i strid med. Dette er i strid med begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, som fastslår, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og forklare, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende resultat. Da manglen blev anset for væsentlig, var afgørelsen ugyldig.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet tog ikke stilling til klagepunkter vedrørende partshøring, officialprincippet, proportionalitet eller spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var lovligt eksisterende, da afgørelsen allerede var ugyldig på grund af manglende begrundelse. Nævnet behandlede heller ikke spørgsmålet om