Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg nr. 97 for byudvikling i Brendstrupkilen

Dato

11. november 2022

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg

Aarhus Kommune vedtog den 2. december 2021 kommuneplantillæg nr. 97, Byudvikling i Brendstrupkilen. Formålet med tillægget er at muliggøre byudvikling i et område på ca. 184 hektar, der ligger i tilknytning til en grøn landskabskile mellem Tilst og Paludan-Müllers Vej. Planområdet er opdelt i en sydlig del udlagt til perspektivareal, rekreative formål, eksperimenterende boligbebyggelse og fredskov, og en nordlig del udlagt som bynært landskab, hvoraf den vestlige del er et sårbart grundvandsområde. Byudviklingen forudsætter en ny vejforbindelse, men planprocesserne for byudvikling og vejforbindelse gennemføres uafhængigt af hinanden. Kommuneplan 2017 var gældende ved vedtagelsen af lokalplanen. En beboer og to virksomheder klagede over planvedtagelsen. Planklagenævnet har behandlet klagepunkterne vedrørende kommunens overholdelse af officialprincippet, reglerne om forudgående offentlighed, udlægning af nye arealer til byzone og inddragelse af offentligheden. Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at kommuneplantillæg nr. 97 fortsat er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Officialprincippet og ekstern rådgivning

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen har vidtgående skønsmæssige beføjelser i forhold til planers indhold og afvejning af alternativer. Det blev også fremhævet, at kommuneplantillægget ikke fastlægger den eksakte linjeføring for vejen. Derudover fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens valg af linjeføring eller ekstern rådgiver, da planloven eller forvaltningsloven ikke er til hinder for inddragelse af materiale fra eksterne rådgivningsvirksomheder.

Forudgående offentlighed

Nævnet vurderede, at kommunen havde overholdt kravet om forudgående offentlighed i henhold til Planloven § 23 c, stk. 1. Dette skyldtes, at der var gennemført en forudgående høring om byudvikling ved Tilst – Brendstrup i perioden 19. juni – 10. juli 2020, hvor 27 høringssvar indkom. Klagerens forslag til en alternativ linjeføring, fremsendt den 5. juli 2021, blev inddraget i sagens behandling. Nævnet bemærkede, at planloven ikke foreskriver en specifik behandling af indkomne ideer eller forslag, udover at de skal indgå i planlægningsarbejdet.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens høring og håndtering af indsigelser. Kommunen havde fremlagt planforslaget offentligt, og klagernes indsigelser var gengivet i kommunens høringsnotat, som var bilag til dagsordenen for kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2021. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag i henhold til Planloven § 27, stk. 1 og Planloven § 24, stk. 3.

Opgørelse af arealbehov

Nævnet fandt, at kommunen havde redegjort tilstrækkeligt for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone i henhold til Planloven § 11 a, stk. 7. Kommunen havde anvendt den foreskrevne metode til opgørelse af det forventede behov for byvækst, baseret på befolkningsprognoser og arealforbrug. Det blev vurderet, at de 144 hektar, der tilføres med kommuneplantillægget, ikke overstiger det samlede forventede arealbehov for byvækst for de kommende 12 år, selv med hensyntagen til arealer, der først forventes udnyttet efter planperioden. Klagepunktet om omfordeling af arealer i Nye og Lisbjerg i henhold til Planloven § 11 a, stk. 6 blev også afvist, da den samlede rummelighed ikke øges væsentligt.

Lignende afgørelser