Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning i Køge Kommune

Køge Kommune afslog den 8. februar 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af ejendommen [A1], 4681 Herfølge. Ansøgeren klagede efterfølgende over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommens karakteristika og kommuneplanlægning

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 2,3 ha beliggende i landzone. Bygningerne er placeret på den vestlige del af matriklen. I kommuneplan 2021 for Køge Kommune er området udpeget som værdifuldt landbrugsområde, og en del af ejendommen er desuden udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.

Ejendommen grænser mod syd op til kommuneplanramme nr. 5B17, der er udlagt til boligområde (byzone). Cirka 270 meter øst for ejendommen ligger et lokalplanlagt erhvervsområde, som også er byzone.

Ansøgningen omhandlede udstykning af ejendommen i to matrikler på henholdsvis 17.042 m² og 6.010 m².

Kommunens begrundelse for afslag

Køge Kommune begrundede afslaget med, at udstykning til en ny bolig ligger uden for, hvad der kan tillades i landzone, da der hverken var tale om en landsby eller en huludfyldning i en eksisterende husrække. Kommunen fremhævede desuden, at en tilladelse kunne skabe en uønsket præcedens for andre ejendomme i området og vurderede, at ansøgerens referencer til lignende sager ikke var sammenlignelige.

Planklagenævnets behandling

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål:

• Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
• Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnet konstaterede, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38, fandt anvendelse, og at det ansøgte derfor krævede landzonetilladelse. Planklagenævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse af 8. februar 2022 om afslag på landzonetilladelse til udstykning. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Generelle principper for landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Udstykning og ny bolig i landzone

Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Formålet er at sikre, at udstykninger ikke bidrager til en udvikling i strid med planlovens formål. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder, der er udlagt til boligformål i kommuneplanen. Praksis er særligt restriktiv tæt på byzone for at opretholde en klar grænse mellem by og land.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet vurderede, at det ansøgte var i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som landzonebestemmelserne varetager.

Nævnet lagde vægt på:

• At der ikke var oplysninger i sagen, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at udstykning til en ny, frit omsættelig ejendom bør ske i planlagte områder.
• At den ansøgte udstykning ligger tæt på byzonen, hvor praksis er særligt restriktiv for at undgå udviskning af grænsen mellem by og land.
• At området i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landbrugsområde.
• At tilstedeværelsen af ejendomme på hver side af den ansøgte udstykning ikke kunne medføre en fravigelse af princippet om, at byudvikling skal ske i udlagte områder.
• Hensynet til at undgå uønsket præcedensvirkning for lignende ansøgninger.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.