Ikke medhold i klage over miljøgodkendelse til udvidelse af havn i Vordingborg Kommune

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Vordingborg Kommunes afgørelse om at meddele miljøgodkendelse til en omfattende udvidelse af Vordingborg Havn. Projektet indebærer en udvidelse af havnearealet på cirka 200.000 m² ved opfyldning på søterritoriet.

Projektets omfang og materialer

Til opfyldningen er der givet tilladelse til at nyttiggøre cirka 1.150.000 m³ materialer, herunder:

• Ren og forurenet overskudsjord
• Affaldsforbrændingsslagger
• Hav- og havnesediment
• Nedknust bygge- og anlægsaffald
• 39.000 m³ flyveaske

Området inddæmmes med en 1.416 meter lang dæmning og en 170 meter lang tæt ankerspuns for at adskille opfyldningsmaterialerne fra det omkringliggende havmiljø i Smålandsfarvandet.

Klagens hovedpunkter

Danmarks Naturfredningsforening har klaget over flere forhold, herunder:

• At projektet reelt er deponering af affald frem for nyttiggørelse, da det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at hele arealet er nødvendigt for havnedrift.
• At de anvendte listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen (K 201, K 206 og K 212) er forkerte, og at projektet i stedet burde være vurderet efter listepunkter for deponi.
• At der er en betydelig risiko for forurening af Smålandsfarvandet, da de etablerede dæmninger og spuns ikke kan anses for at være fuldstændigt tætte.
• At risikovurderingen for udvaskning af forurenende stoffer er utilstrækkelig.
• At der mangler vilkår om økonomisk sikkerhedsstillelse til dækning af eventuelle fremtidige forureningsskader.

Kommunens argumentation

Vordingborg Kommune fastholder, at der er tale om reel nyttiggørelse, da havneudvidelsen er en del af en langsigtet strategi og der er dokumenteret efterspørgsel på de nye havnearealer fra flere virksomheder. Kommunen vurderer, at de anvendte materialer erstatter primære råstoffer, og at de tekniske foranstaltninger, herunder tæt spuns og membraner, er tilstrækkelige til at beskytte havmiljøet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen og stadfæster Vordingborg Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse. Nævnet har behandlet sagen, selvom klagen blev indgivet efter fristens udløb, da der forelå undskyldelige omstændigheder i form af dokumenterede tekniske problemer med klageportalen.

Nyttiggørelse frem for deponering

Nævnet finder, at der er tale om nyttiggørelse af affald og ikke deponering. Vurderingen er baseret på, at havneudvidelsen er planlagt og nødvendig for at imødekomme en dokumenteret efterspørgsel fra virksomheder. De anvendte materialer erstatter primære råstoffer, som ellers skulle have været brugt. Projektet er derfor ikke omfattet af reglerne i deponeringsbekendtgørelsen. Da de anvendte materialer ikke fuldt ud er omfattet af kategorierne i restproduktbekendtgørelsen, er en miljøgodkendelse påkrævet i henhold til Restproduktbekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Nævnet vurderer, at kommunen korrekt har anvendt listepunkterne K 201 (nyttiggørelse af farligt affald), K 206 (nyttiggørelse af ikke-farligt affald) og K 212 (midlertidigt oplag) fra godkendelsesbekendtgørelsen. De af klager foreslåede listepunkter for deponi (bl.a. 5.4) fandtes ikke relevante.

Beskyttelse af vandmiljøet

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at de fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen er tilstrækkelige til at beskytte Smålandsfarvandet. Nævnet lægger vægt på de tekniske foranstaltninger:

• Ankerspunsen etableres med tætte låse (Roxan eller tilsvarende).
• Dæmningen opbygges med en stålspuns, en bentonitmembran og et 0,8 meter tykt lerlag.
• De øverste arealer befæstes med tætte belægninger som asfalt eller en bentonitmembran med afledning af overfladevand.

Disse foranstaltninger minimerer nedsivning og udvaskning af forurenende stoffer. Risikovurderingerne i sagen viser, at kvalitetskravene for havmiljøet kan overholdes. Projektet vurderes derfor ikke at medføre en forringelse af vandforekomstens tilstand eller hindre målopfyldelse i henhold til Vandrammedirektivet og Indsatsbekendtgørelsen § 8, stk. 3. Vilkårene for løbende kontrol og vedligehold af anlægget anses for at være tilstrækkelige.