Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om havneudvidelse ved Lynæs Havn

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse om lovliggørende tilladelse til etape 1 og tilladelse til etablering af etape 2 af havneudvidelsen af Lynæs Havn. Projektet er beliggende ud for matr. nr. [A1], [A2], [A3] og [A4] Lynæs By, Torup, i Halsnæs Kommune. Området er omfattet af fredningen ”Fredning af skræntarealer m.m. ved Lynæs Havn”, og Natura 2000-område nr. 153 ligger ca. 220 m sydvest for projektområdet. En del af skrænten er også registreret som 3-beskyttet overdrev.

Baggrund for havneudvidelsen

Projektet omfatter opfyldning på søterritoriet øst for Lynæs Havn og består af to etaper. Etape 1, en opfyldning på ca. 4.000 m² og forlængelse af moler, blev udført i 2006 uden forudgående detailtilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet påbegyndte behandlingen af en lovliggørende ansøgning i 2006, men truffet aldrig en afgørelse. Dette førte til en situation med myndighedspassivitet, som Kystdirektoratet senere lagde vægt på i sin afgørelse.

Etape 2 omfatter en opfyldning på ca. 6.400 m² med ca. 12.800 m³ ren råjord og 1.280 m³ knust genbrugsbeton, samt etablering af en sandstrand og et beplantningsbælte. Ansøger har oplyst, at vandrestien, skrænten og strandkanten ikke berøres i forbindelse med projektet. Opfyldningen er omfattet af reglerne om strandbeskyttelse i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 4. februar 2022 lovliggørende tilladelse til etape 1 og tilladelse til etablering af etape 2 i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Direktoratet vurderede, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 3 og foretog en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) efter Miljøvurderingsloven § 21.

Kystdirektoratet lagde vægt på, at der ikke var væsentlige naturhensyn imod projektet, og at havneudvidelsen var nødvendig grundet overfyldte arealer. For etape 1 blev der lagt vægt på myndighedspassivitet, da ansøger havde en berettiget forventning om lovlighed efter 14-15 års manglende afgørelse fra direktoratets side.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen den 28. februar 2022 med følgende hovedpunkter:

• Tilladelsen er i strid med den gældende fredning for området, herunder særbestemmelserne i § 9 for Lynæs Havn. DN mente, at Kystdirektoratet var forpligtet til at inddrage fredningsbestemmelserne.
• Kystdirektoratet har ikke taget tilstrækkeligt hensyn til rødlistede arter i området, herunder Ager-Kohvede, som DN mente var negativt påvirket af etape 1.
• Tilladelsen vil medføre et sumpet område ved stien bag opfyldningen, hvilket vil gøre passage vanskelig.

Kystdirektoratet bemærkede, at fredningsnævnet havde været hørt og ikke fremsendt bemærkninger, og at det er ansøgers pligt at indhente andre nødvendige tilladelser, herunder dispensation fra fredningen efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse af 4. februar 2022 om tilladelse til havneudvidelsen af Lynæs Havn. Klagen vedrørte alene afgørelsen om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

Nævnets kompetence

Nævnet bemærkede, at det alene kan efterprøve retlige spørgsmål i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1. Spørgsmål om, hvorvidt der er foretaget de krævede vurderinger på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, er retlige spørgsmål. Derimod er skønsmæssige spørgsmål, såsom en kystteknisk vurdering eller vurderingen af negative påvirkninger på naturen, ikke inden for nævnets kompetence. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18b, stk. 1.

Vurdering af fredningsbestemmelser

MFKN fastslog, at det er Fredningsnævnet, der har kompetence til at meddele dispensation fra den gældende fredning i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1. Kystdirektoratet har ikke hjemmel til at vurdere, om projektet er i strid med fredningens formål eller træffe afgørelse om dispensation. Kystdirektoratet har heller ikke forsøgt at gøre dette.

Vurdering af naturhensyn og miljøpåvirkning

MFKN fandt, at Kystdirektoratet har foretaget en konkret, individuel og faglig vurdering af projektet, herunder ved inddragelse af oplysninger fra høringsparter og ansøger. Direktoratet har vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, der taler imod projektet, og at det ikke vil medføre en væsentlig negativ indvirkning på flora og fauna, det nærliggende Natura 2000-område, bilag IV-arter eller miljøet.

Nævnet lagde vægt på, at Kystdirektoratet har vurderet, at vandrestien, skrænten og strandkanten ikke vil blive negativt påvirket, og at projektet derfor ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på skrænten eller de tilknyttede arter. Klagerens uenighed i disse vurderinger blev anset for skønsmæssige spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve.

Konklusion

Samlet set vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse inden for sin kompetence i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster derfor Kystdirektoratets afgørelse af 4. februar 2022. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.