Planklagenævnets afgørelse om Norddjurs Kommunes kommuneplan 2021, rammeområde 7B10, Høbjerg

Norddjurs Kommune vedtog den 12. oktober 2021 kommuneplan 2021 endeligt. En borger indgav klage over planvedtagelsen, specifikt vedrørende kommuneplanramme nr. 7B10, Høbjerg. Dette rammeområde er beliggende i landzone og muliggør udstykning samt blandet anvendelse, herunder landbrugsbygninger, boliger og butikker til lokal forsyning, med en specifik anvendelse som landsbyområde. Afgrænsningen af området er en genvedtagelse fra kommuneplan 2013 og kommuneplan 2017.

Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på tre hovedspørgsmål:

Planklagenævnets Prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Nævnet kan dog ikke efterprøve kommunens planlægningsmæssige skøn, herunder om planlægningen er hensigtsmæssig eller rimelig.

De specifikke spørgsmål, der blev behandlet, var:

• Om kommunen havde hjemmel til at planlægge for kommuneplanramme nr. 7B10 i henhold til planloven.
• Om kommuneplanen var i strid med planlovens regler om planlægning i kystnærhedszonen.
• Om kommuneplanen var i strid med landzonereglerne.

Planklagenævnet behandlede ikke øvrige klagepunkter, herunder klager over kommunens skønsmæssige vurdering af planens indhold eller klager vedrørende kommuneplan 2013, da disse ikke var omfattet af den aktuelle afgørelse.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2021. Dette betyder, at kommuneplanen fortsat er gældende.

Kommuneplanens Hjemmel

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at inddrage en del af matr.nr. F1 i kommuneplanramme nr. 7B10, Høbjerg, da matriklen lå uden for landsbyens naturlige afgrænsning og ville medføre indbliksgener. Planklagenævnet fastslog, at en kommuneplan fastlægger en hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplaner, jf. Planloven § 11, stk. 2, nr. 1, Planloven § 11, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 11, stk. 2, nr. 3. Rammerne fastsætter indholdet af lokalplaner, herunder bebyggelsesforhold og byfornyelse, jf. Planloven § 11 b, stk. 1. Nævnet fandt, at kommunen har et meget vidtgående planlægningsmæssigt skøn i forhold til indholdet af planer og hvilke arealer, der inddrages. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at vedtage kommuneplanramme nr. 7B10, herunder til fortsat at inddrage en del af matr.nr. F1. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Kystnærhedszonen

Klageren gjorde gældende, at Høbjerg ligger i et kystnært område, hvor nybyggeri bør undgås, og at inddragelsen af matriklen var i strid med planlovens regler om kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, og nye arealer må kun inddrages i byzone eller planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen, jf. Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 21, og ledsages af en redegørelse, jf. Planloven § 11 e, stk. 1, nr. 11 og Planloven § 11 e, stk. 2. Da matr.nr. F1 allerede var en del af kommuneplanramme nr. 7B10 i kommuneplan 2013 og kommuneplan 2017, var der ikke tale om inddragelse af nye arealer. Planklagenævnet fandt derfor, at kommuneplanen ikke var i strid med reglerne om kystnærhedszonen, og klagepunktet blev ikke imødekommet.

Landzonereglerne

Klageren anførte, at kommunen ifølge planloven skal modvirke byspredning i det åbne land, og at kommuneplanramme nr. 7B10 var i strid med landzonereglerne. Planklagenævnet bemærkede, at landzonereglerne primært finder anvendelse ved kommunens behandling af konkrete ansøgninger om tilladelse til byggeri eller ændret anvendelse i landzone. Der er ikke krav om, at en kommuneplan skal være i overensstemmelse med landzonereglerne ved planvedtagelse, da kommunen her har et vidt planlægningsmæssigt skøn. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet.

Forhold Ikke Behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommunens skønsmæssige vurdering af planens indhold (f.eks. inddragelse af landbrugsjord, naturbevaringsværdi eller grønne områder), da uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed ikke er et retligt spørgsmål, som nævnet kan tage stilling til. Ligeledes blev klagepunktet om manglende orientering vedrørende kommuneplan 2013 ikke behandlet, da det ikke var omfattet af den afgørelse, der var klaget over.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen.