Planklagenævnets afgørelse om vejanlæg til biogasanlæg i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune traf den 27. januar 2022 afgørelse om, at en ændret placering af et vejanlæg til et biogasanlæg på [A1], Gråsten, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 7.4-3, Biogasanlæg ved Kværs. Afgørelsen blev truffet efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, stk. 2.

En beboer i området klagede over kommunens afgørelse, idet klageren mente, at den nye linjeføring af vejen lå uden for den tidligere lokalplan og udgjorde en væsentlig ændring. Klagen rejste spørgsmål om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation, samt om reglerne for naboorientering og partshøring var overholdt.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 7.4-3, Biogasanlæg ved Kværs. Lokalplanens §§ 7.1 og 7.2 fastlægger principper for vejbetjening fra [A2] og udlægger areal til vejen A-B, som vist på kortbilag 2. Det fremgår, at vejen ikke må etableres nærmere end 10 meter fra et eksisterende beplantningsbælte, der skal bevares. Kortbilag 2 viser en principiel vejadgang til biogasanlægget.

Kommunens afgørelse og Planklagenævnets kompetence

Sønderborg Kommune vurderede, at den ansøgte forskydning af vejforløbet mod syd var en mindre ændring, der fortsat lå inden for lokalplanområdet og var i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Kommunen oplyste i klagesagen, at den ikke havde truffet en planmæssig afgørelse. Planklagenævnet fandt dog, at kommunens udtalelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen, udgjorde en afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som nævnet var kompetent til at behandle.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Sønderborg Kommunes afgørelse står ved magt.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens §§ 7.1 og 7.2 muliggør placering af et vejanlæg på eller i umiddelbar tilknytning til den stiplede linje på kortbilag 2. Da vejanlægget forskydes mod syd, men fortsat er placeret inden for den stiplede linje, fandt nævnet, at forskydningen var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Derfor krævede det ansøgte ikke dispensation efter Planloven § 19, og det var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18. Klagepunktet blev derfor ikke taget til følge.

Vurdering af partshøring

Klageren gjorde gældende, at der burde have været foretaget partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Kommunen havde ikke partshørt klageren. Planklagenævnet fandt dog, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, uanset om der var pligt til partshøring. Dette skyldtes, at det ansøgte var umiddelbart tilladt, og kommunen derfor ikke kunne have truffet en anden afgørelse. En ophævelse og hjemvisning ville ikke føre til et andet resultat, og nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til, om klageren var part i sagen.

Vurdering af naboorientering

Klageren anførte, at kommunen burde have foretaget naboorientering på grund af den væsentlige ændring af vejforbindelsen. Planklagenævnet bemærkede, at Planloven § 20 kun finder anvendelse, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da den ansøgte ændring af vejanlægget var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering. Klagepunktet blev derfor ikke taget til følge.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.