Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af et påbud fra Naturstyrelsen om at fjerne en skrænttrappe på en ejendom i Halsnæs Kommune. Klageren, ejendommens ejer, har gentagne gange forsøgt at få sagen genoptaget med henvisning til nye oplysninger og dokumentation.
Miljøcenter Roskilde meddelte i 2008 afslag på lovliggørende dispensation til skrænttrappen, da den var opført inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2009, som fandt, at trappen var en nyopførelse, idet den ikke fremgik af ældre fotos fra 1993 og perioden 1999-2002, men tydeligt på fotos fra 2006. En erklæring fra en tidligere ejer om trappens kontinuerlige eksistens blev ikke tillagt afgørende vægt. Naturklagenævnet genoptog sagen i 2010, men stadfæstede på ny afslaget på dispensation, da der ikke var fremkommet nye væsentlige oplysninger, der kunne ændre vurderingen.
Klageren indbragte Naturklagenævnets afgørelse for domstolene. Retten i Hillerød frifandt klagenævnet i 2012, og Østre Landsret stadfæstede dommen i 2013. Landsretten lagde til grund, at den nuværende skrænttrappe måtte betragtes som et nyanlæg og ikke resultatet af løbende vedligeholdelse af et oprindeligt trappeanlæg, blandt andet på grund af betydelige forandringer i skrænten og manglende synlighed på fotos i perioder. Procesbevillingsnævnet afslog i 2014 klagers ansøgning om at indbringe sagen for Højesteret.
Efter domstolsafgørelserne meddelte Naturstyrelsen i 2013 et påbud om, at skrænttrappen skulle fjernes senest den 3. december 2013 i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 jf. Naturbeskyttelsesloven § 74, stk. 1. Klageren anmodede gentagne gange Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage dispensationssagen, men nævnet afviste dette i både 2013 og 2014 med henvisning til Østre Landsrets domme og manglende nye væsentlige oplysninger. I 2016 og 2017 blev klageren idømt bøde og tvangsbøder af Retten i Helsingør og Østre Landsret for ikke at efterkomme påbuddet om fjernelse af trappen. Landsretten fandt ingen grund til at anfægte påbuddet.
Kystdirektoratet afslog den 29. oktober 2021 klagers anmodning om genoptagelse af Naturstyrelsens påbud fra 2013. Direktoratet konstaterede ved en besigtigelse i maj 2021, at trappen ikke var fjernet. Kystdirektoratet gennemgik klagers fremsendte materiale, men fandt ikke nye oplysninger, der kunne ændre sagens udfald. Direktoratet fastholdt, at hele trappeanlægget skulle fjernes, og afviste klagers argumenter om, at kun en del var nyanlæg, at ny fotodokumentation beviste trappens lovlighed, og at der skulle gælde en 32-års regel. Kystdirektoratet henviste til de afsagte domme og bemærkede, at de som førsteinstans ikke kunne ændre disse. Afgørelsen blev fastholdt den 23. december 2021 efter et møde med klageren, hvor yderligere luftfotos fra 1993 og 1994 samt landinspektørerklæringer blev fremlagt. Kystdirektoratet fandt materialet irrelevant, da det ikke forholdt sig til perioden 1999-2002, som var afgørende for landsrettens afgørelse, og da argumentet om sandfygning tidligere var behandlet af domstolene.
Klageren påklagede begge Kystdirektoratets afgørelser og anførte, at skrænttrappen var lovliggjort i 2017 ved fjernelse af de nyere dele, så kun den historiske og lovlige del var tilbage. Klageren fremlagde nye luftfotos fra 2017 og 2018 samt landinspektørvurderinger som dokumentation. Desuden blev der fremsendt luftfotos fra 1993 og 1994 samt nye ortofotos, som ifølge klageren ikke tidligere var vurderet, og som beviste trappens kontinuerlige eksistens siden 1934. Klageren mente, at Kystdirektoratet havde fortolket landsrettens afgørelse forkert, og at kun nyanlægget skulle fjernes. Klageren påpegede sagsbehandlingsfejl og forskelsbehandling fra Kystdirektoratets side, idet direktoratet ikke havde inddraget det nye materiale tilstrækkeligt. Klageren fastholdt, at sandfygning forklarede trappens varierende synlighed på fotos og mente, at det nye materiale ville have ændret sagens udfald, hvis det var blevet forelagt tidligere. Klageren anførte desuden, at ingen myndigheder havde fysisk besigtiget hele trappen, og fremsendte yderligere materiale, herunder lydoptagelser af telefonsamtaler med Kystdirektoratet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelser om afslag på genoptagelse af Naturstyrelsens påbud om at fjerne skrænttrappen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er rekursmyndighed for Kystdirektoratets afgørelser om dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.
Nævnet bemærker, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 om at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, ikke kan påklages til nævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Denne regel gælder også for klager over afslag på at genoptage en sag, der udspringer af et meddelt påbud om fysisk lovliggørelse. Derfor kan nævnet ikke behandle indholdet af Naturstyrelsens påbud af 3. oktober 2013, eller hvorvidt påbuddet er efterkommet.
Nævnet fremhæver desuden, at Østre Landsret i sin ankedom af 9. marts 2017 ikke fandt grundlag for at anfægte påbuddet. Endvidere har Miljø- og Fødevareklagenævnet allerede ved afgørelse af 2. november 2022 afslået klagerens anmodning om at genoptage Naturklagenævnets afgørelse af 10. april 2010 om afslag på lovliggørende dispensation til skrænttrappen, da de fremsendte oplysninger ikke ville kunne medføre en ændret vurdering af sagen. Da nævnet ikke kan behandle påbuddet, og da klagerens enslydende argumenter ikke har ført til genoptagelse af dispensationssagen, afviser nævnet at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af påbuddet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelser af 29. oktober og 23. december 2021 om afslag på genoptagelse af Naturstyrelsens påbud af 3. oktober 2013 om at fjerne strandtrappen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af en sag vedrørende skråningsbeskyttelse. Klagen omhandlede en ejendom beliggende i Kerteminde Kommune.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra Naturklagenævnet vedrørende en ejendom i Skæ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. juli 2016. Afgørelsen vedrør...
Læs mereForslag til Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering
