Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om påbud om basistilstandsrapport for DAKA ecoMotion

Den juridiske ramme

Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 48, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 15, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1. Virksomheden er omfattet af bilag 1, listepunkt 4.1b, i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Kravet om basistilstandsrapport afhænger af, om virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver "relevante farlige stoffer", som defineret i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 2, nr. 13. Definitionen af "farlige stoffer" henviser til CLP-forordningen. Reglerne skal fortolkes i overensstemmelse med IE-direktivet og EU-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter, som beskriver en proces i otte trin, hvoraf trin 1-3 afgør behovet for en rapport. Trin 3 kræver en konkret vurdering af risikoen for forurening af det specifikke anlægsområde, herunder mængde, lokalisering, inddæmningsmekanismer samt jordbundens og grundvandets karakter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens påbud af 3. januar 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til Miljøstyrelsens vurdering af risikoen for forurening af det specifikke anlægsområde, jf. trin 3 i Europa-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter.

Vurdering af relevante farlige stoffer

Nævnet konstaterede, at methanol er et farligt stof i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 2, nr. 13 og CLP-forordningen. Selvom methanol er vandopløseligt og let bionedbrydeligt ifølge informationer fra ECHA og REACH-forordningen, og Miljøstyrelsen tidligere har vurderet, at methanol ikke udgør en miljørisiko, har styrelsen nu ændret opfattelse baseret på nye praktiske erfaringer. Nævnet kunne ikke udelukke, at Miljøstyrelsens nyeste viden kan betyde, at nedbrydningen af methanol sker langsommere end tidligere antaget, og at det dermed kan anses for et relevant farligt stof. Dog fandt nævnet, at Miljøstyrelsen ikke tilstrækkeligt havde redegjort for, at methanol og GLP har potentiale til at forurene jord og grundvand på grund af stoffernes kemiske og fysiske egenskaber, og dermed at de kan anses for at være "relevante farlige stoffer".

Manglende konkret vurdering af anlægsområdet

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen ikke havde foretaget en konkret vurdering af risikoen for forurening af det specifikke anlægsområde, som krævet i vejledningen. Styrelsens begrundelse for påbuddet var baseret på en generel antagelse om risikoen fra nedgravede tanke, snarere end en vurdering af de konkrete forhold på virksomheden, herunder lokalisering af stoffer, inddæmningsmekanismer og jordbundens samt grundvandets karakter. Denne manglende konkrete vurdering udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Hjemvisning og fremtidig behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede derfor afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet understregede, at Miljøstyrelsen ved den fornyede behandling skal dokumentere og underbygge, at methanol og GLP har potentiale til at forurene jord og grundvand, og dernæst vurdere, om der er konkrete forhold på virksomheden, der kan resultere i, at stofferne frigives i mængder, der udgør en risiko for forurening af det specifikke anlægsområde. Miljøstyrelsen skal desuden redegøre for de informationskilder, der er anvendt i vurderingen af stoffernes egenskaber. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Kommunens påbud kom efter et tilsynsbesøg den 14. december 2015, hvor en spand med fortynder uden låg blev observeret på gulvet i forbehandlingsrummet, og der var tegn på spild omkring virksomhedens rensebar. Kommunen vurderede, at der var risiko for, at væsken kunne trænge igennem gulvet og forurene.

Virksomhedens klagepunkter

Virksomheden klagede over påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6). Klager anførte, at frygten for forurening var ubegrundet, idet:

• Der kun havde været tale om meget små mængder spild, som hurtigt blev tørret op.
• Der var 12-15 meters afstand til ubefæstede arealer eller åbne kloaker.
• Gulvene var støbt i stærkt beton (kvalitet 26) og epoxymalet, hvilket forhindrede væsker i at trænge igennem.
• Det ikke var muligt at provokere væsker i de anvendte mængder til at løbe i kloakken eller porten, hvilket var efterprøvet med egne forsøg.
• Det ikke var godtgjort, at virksomheden havde overtrådt vilkår 17 i miljøgodkendelsen eller andre regler.

Kommunens bemærkninger

Middelfart Kommune fastholdt påbuddet og forklarede, at det oprindelige vilkår om opbevaring af fortynder og opløsningsmiddelholdig maling ved en fejl ikke blev medtaget i den nye miljøgodkendelse fra 2011. Kommunen henviste til, at virksomheden på godkendelsestidspunktet i 2011 var omfattet af standardvilkår, jf. bilag 5 i den dagældende godkendelsesbekendtgørelse. Påbuddet blev derfor meddelt som et standardvilkår, der burde have været inkluderet. Kommunen understregede, at gulvets kvalitet ikke var beregnet til spild, og at der var risiko for, at stoffet trængte igennem.