Ophævelse af indirekte afgørelse om rækkehusbebyggelse i Halsnæs Kommune

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af en indirekte afgørelse fra Halsnæs Kommune. Kommunen havde implicit vurderet, at en planlagt rækkehusbebyggelse ikke krævede en miljøkonsekvensvurdering (VVM-screening eller VVM-pligt) i henhold til Miljøvurderingsloven.

Denne sag er en genoptagelse af en tidligere sag med sagsnummer 22/15644.

Klageren anfægtede kommunens vurdering og argumenterede for, at projektets art og omfang potentielt kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger, som nødvendiggjorde en grundigere miljøvurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse om at ophæve Halsnæs Kommunes indirekte afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens vurdering af rækkehusbebyggelsens VVM-pligt var mangelfuld.

Begrundelse for ophævelsen

Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig dybdegående vurdering af projektets potentielle kumulative effekter. Derudover var der ikke tilstrækkeligt fokus på projektets indvirkning på nærliggende beskyttede områder eller følsomme naturtyper.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til Miljøvurderingsloven § 16, som fastsætter kommunalbestyrelsens pligt til at træffe afgørelse om VVM-pligt. Klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet er reguleret i Miljøvurderingsloven § 21.

Nævnet understregede vigtigheden af, at en korrekt VVM-screening sikrer, at projekter med potentiel væsentlig miljøpåvirkning underkastes en grundig vurdering, i overensstemmelse med principperne i EU's VVM-direktiv (Direktiv 2011/92/EU). Kommunen blev pålagt at genoptage behandlingen af sagen og foretage en ny, fyldestgørende vurdering af projektets VVM-pligt.