Afgørelse om ulovlig skiltning vedrørende cykelforbud på privat grusvej

Sagen omhandler Helsingør Kommunes afgørelse af 12. januar 2022, som fastslog, at tre skilte med "cykling forbudt" på en privat grusvej i Hornbæk var lovlige. Vejen løber over matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2], der er en del af en større landbrugsejendom med adresse [Adresse1]. Den omhandlede vejstrækning passerer tæt forbi ejerens bolig på [Adresse2].

Kommunens oprindelige afgørelse

Kommunen traf afgørelsen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 og begrundede den med, at cykling på den private grusvej generede privatlivets fred i væsentligt omfang. Ejeren havde oplyst om øget cykeltrafik, herunder mountainbikere med høj fart, der kørte tæt forbi stue- og soveværelsesvinduer. Kommunen vurderede, at den korte afstand til boligen (ca. 4 m fra vejmidten til stuevindue og ca. 7 m til soveværelsesvindue) gjorde det umuligt at etablere afskærmning uden væsentlig ulempe i form af manglende lysindfald. Desuden blev det anført, at vejens placering i forhold til ejendommens spildevandsanlæg forhindrede en flytning af vejen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget af [Forening1] den 31. januar 2022. Klager anførte, at skiltene var ulovlige, og at adgangen til at forbyde færdsel er en undtagelse fra naturbeskyttelseslovens hovedprincip, som skal fortolkes snævert. Klager mente ikke, at vejens forløb i sig selv gav grundlag for at antage, at færdsel i særlig grad generede privatlivets fred. Det blev desuden anført, at der var tilstrækkelig afstand til at opsætte plankeværk eller etablere skærmende beplantning, og at ændret lysindfald ikke er et hensyn, som naturbeskyttelsesloven varetager. Klager påpegede også, at der var gode muligheder for at flytte vejen, og at loven ikke giver grundlag for at hindre cykling, når færdsel til fods tilsyneladende ikke forstyrrer privatlivets fred.

Bemærkninger fra kommune og ejer

Helsingør Kommune fastholdt sin vurdering af afstandene og bemærkede, at ejeren ikke er forpligtet til at flytte vejen. Ejendommens ejer bemærkede, at vejbelægningen går helt op til husfacaden, hvilket forhindrer opsætning af hegn eller afskærmende beplantning. Ejeren understregede, at der er tale om en privat tilkørselsvej, der løber gennem haven og langs gårdspladsen, og bestred klagers vurdering af muligheden for at flytte vejen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Helsingør Kommunes afgørelse af 12. januar 2022 om, at de tre skilte med "cykling forbudt" udgjorde en lovlig hindring af offentlighedens adgang. Klagegebyret blev tilbagebetalt.

Nævnets vurdering af privatlivets fred

Nævnet lagde til grund, at den omhandlede vejstrækning er en privat vej i det åbne land, hvorfor Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 finder anvendelse. Ifølge denne bestemmelse kan adgang til færdsel kun forbydes, hvis færdslen "i særlig grad generer privatlivets fred". Nævnet understregede, at muligheden for at forbyde færdsel er en undtagelse fra lovens hovedprincip om offentlig adgang og skal fortolkes snævert. Det betyder, at undtagelsen ikke omfatter helt almindelige tilfælde, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger.

Konkret vurdering af forholdene

Efter en samlet vurdering fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlighedens færdsel på cykel ikke medførte sådanne gener for privatlivets fred, at færdslen kunne forbydes. Nævnet lagde vægt på, at vejens forløb ikke adskiller sig fra mange andre vejforløb i det åbne land, der passerer forbi beboelsesejendomme. Desuden gennemskærer vejen ikke gårdspladsen, og gårdspladsen samt andre primære opholdsarealer er i vidt omfang afskærmet af beplantning. Nævnet vurderede, at afstanden mellem vejen og boligen ikke i sig selv gav grundlag for at antage, at cykelfærdsel i særlig grad generede privatlivets fred ud over det, der almindeligvis må accepteres. Det var nævnets opfattelse, at forholdene på ejendommen ikke var til hinder for eventuel opsætning af hegn eller afskærmende beplantning mellem vejen og boligens vestvendte vinduer.

Færdselsforhold og tilsyn

Nævnet bemærkede, at ejerens oplysninger om dårlige oversigtsforhold og hensynsløs adfærd fra cyklister ikke kunne begrunde en hindring af offentlighedens adgang under naturbeskyttelsesloven, men i givet fald måtte søges løst ved henvendelse til færdselsmyndighederne. På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at opsætningen af de tre skilte med forbud mod cykling udgjorde en ulovlig hindring af offentlighedens adgang. Det blev herefter op til Helsingør Kommune som tilsynsmyndighed at foranledige de ulovlige forhold lovliggjort i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.