Afgørelse om dispensation til rekreative anlæg i beskyttet natur ophævet og hjemvist grundet mangelfuld sagsoplysning

Kommunen fastholdt, at dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3 var begrundet i rekreative hensyn og offentlighedens interesser, og at anlæggene kun i mindre grad ville påvirke fugle- og dyrelivet. De bemærkede dog, at visse delelementer (ankomst/parkering, sti, canopywalk, træningslysninger) ikke var vurderet i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, og at et moseareal var fejlregistreret.

Vedrørende dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 16 fastholdt kommunen de rekreative fordele, især for personer med mobilitetsproblemer, og at projektet ville styrke skovens rekreative anvendelse og adgang til søerne.

Nye oplysninger under sagens behandling

Under sagens behandling fremsendte Hørsholm Kommune supplerende oplysninger om anlægsfasen, herunder brug af maskiner, opbevaring af materialer og skiltning. Ansøger havde vurderet projektets påvirkning på bilag IV-arter, og Miljøstyrelsen havde meddelt dispensation fra skovloven, hvoraf det fremgik, at projektet ikke forventedes at beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Vedrørende inhabilitet oplyste kommunen, at styregruppen primært havde karakter af en følgegruppe, og at direktørens rolle var at medvirke til projektets gennemførelse på vegne af kommunen. Klager fastholdt dog, at der forelå inhabilitet grundet den hierarkiske organisation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om inhabilitet og tilstrækkelig sagsoplysning.

Inhabilitet

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at direktøren for Hørsholm Kommune "By og Erhverv" var inhabil. Nævnet lagde vægt på, at direktøren deltog i styregruppen som repræsentant for kommunen for at varetage kommunens ideale offentlige interesser, og der var ingen oplysninger, der tydede på usaglig eller upartisk handling. Der var heller ikke tale om afledt personlig inhabilitet, da direktøren ikke var personligt inhabil. Reglerne om personlig inhabilitet findes i Forvaltningslovens §§ 3-6. Særligt blev Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 om selskabsinhabilitet og den kommunalretlige modifikation diskuteret.

Mangelfuld sagsoplysning

Nævnet konstaterede, at projektet bestod af mange individuelle foranstaltninger, som ikke var beskrevet med tilstrækkelig klarhed. Hørsholm Kommune havde ikke foretaget en konkret og individuel vurdering af de enkelte anlæg/delelementer i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 og Naturbeskyttelseslovens § 16 samt de specifikke dispensationsbestemmelser i Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Mangler ved dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde redegjort konkret for projektets påvirkning af den beskyttede sø og mose, herunder manglende præcisering af arbejdsområde, mængder af afgravet jord, opbevaring af materiel og omfang af træfældning. Der var også uoverensstemmelser i kommunens oplysninger om, hvilke arealer der var beskyttet.

Mangler ved dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16

Kommunen havde ikke foretaget en konkret vurdering af projektets mulige påvirkninger af området som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv. Der var manglende oplysninger om, hvilke fugle- og dyrearter der var indgået i kommunens vurdering, og om der var foretaget registreringer af arternes sårbarhed. Derudover var der uoverensstemmelser mellem projektmaterialet og kommunens bemærkninger.

Manglende Natura 2000-vurdering

Hørsholm Kommunes afgørelser indeholdt ikke en Natura 2000-væsentlighedsvurdering i forhold til projektets påvirkning af det nærmeste Natura 2000-område nr. 259 Folehave Skov, som ligger ca. 500 m fra projektområdet. Nævnet understregede, at en sådan vurdering er påkrævet i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1.

Manglende vurdering af bilag IV-arter

Nævnet vurderede, at projektområdet sandsynligvis indeholdt yngle- og rasteområder for bilag IV-arter som flagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Hørsholm Kommune havde ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser og vurderinger af projektets påvirkning på disse arter i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2. Kommunen havde ikke foretaget en konkret vurdering af arternes tilstedeværelse, egnede levesteder, bestandstørrelser og spredningsveje.

På baggrund af de væsentlige retlige mangler i sagsoplysningen ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Hørsholm Kommunes afgørelser af 21. december 2021 og hjemviste sagerne til fornyet behandling i førsteinstansen.

Nævnets øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Ved den fornyede behandling skal Hørsholm Kommune:

• Konkret redegøre for, hvilke dele af projektområdet der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, og klarlægge naturtilstanden.
• Foreta en konkret vurdering af hvert enkelt delelement i forhold til dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, herunder den endelige placering, omfang og påvirkning i anlægs- og driftsfasen, samt angivelse af arbejdsområde og materialeopbevaring.
• Foreta en konkret vurdering af hvert enkelt delelement i forhold til dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, herunder den landskabelige påvirkning og påvirkningen af dyre- og plantelivet.
• Foreta en vurdering af projektets påvirkning af det nærmeste Natura 2000-område og bilag IV-arter, herunder tilstrækkelige undersøgelser af arternes forekomst, bestandstørrelse, udbredelse, egnede levesteder og spredningsveje. Vurderingerne skal fremgå af de nye afgørelser i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.