Stadfæstelse af afgørelse om landzonetilladelse og lokalplanforhold vedrørende erhvervsaktiviteter i Malling

Den nu påklagede afgørelse fra Aarhus Kommune af 22. december 2021 konkluderede, at erhvervsaktiviteterne ikke krævede landzonetilladelse, da annekset fremstod uden erhvervsmæssige træk, og aktiviteten ikke oversteg, hvad der normalt kan udføres fra egen bolig uden fremmed medhjælp.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 22. december 2021, hvilket betyder, at omfanget af erhvervsaktiviteter på ejendommen i Malling ikke kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med andre afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende anneksets lovlighed eller kommunens sagsbehandling, da disse faldt uden for nævnets kompetence. Klageren blev henvist til Ankestyrelsen vedrørende kommunens tilsynspligt.

Vurdering af Landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede, om erhvervsaktiviteterne krævede landzonetilladelse. Generelt kræver ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse i landzone tilladelse fra kommunen, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Formålet er at forhindre byspredning og varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Der gælder dog en bagatelgrænse for aktiviteter af begrænset omfang, som ikke har betydning i forhold til landzonebestemmelsernes formål.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på:

• Erhvervsaktiviteternes begrænsede omfang og karakter, som kan udføres fra egen bolig uden medhjælp.
• De begrænsede nabogener, der kan opstå som følge af aktiviteterne.
• At erhvervsaktiviteterne ikke medfører en ændring af bygningens ydre fremtoning.

Samlet set vurderede nævnet, at erhvervsaktiviteterne ikke havde den fornødne relevans i forhold til landzonereglernes formål.

Vurdering i Forhold til Lokalplanen

Planklagenævnet vurderede også, om erhvervsaktiviteterne var i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18, og nye forhold i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladte. Praksis tillader generelt erhverv i egen bolig uden fremmed medhjælp, så længe ejendommens og kvarterets boligpræg fastholdes.

Nævnet fandt, at anvendelsen af annekset var i overensstemmelse med lokalplanens § 3, stk. 1. Dette skyldes, at der ikke var oplysninger om, at anvendelsen medførte en ændring af ejendommens karakter som boligejendom eller kvarterets præg af boligkvarter. Nævnet præciserede, at denne vurdering ikke omfattede situationer, hvor aktiviteten i forbindelse med kundebesøg og arrangementer overstiger det i sagen beskrevne.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.