Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til terrænregulering i Holbæk Kommune
Dato
12. maj 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Holbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering
Holbæk Kommune afslog den 14. december 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til terrænregulering på en landbrugsejendom i Tølløse. Ejendommen, der er på ca. 58,5 ha, ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde og skovrejsningsområde i kommuneplan 2021 for Holbæk Kommune.
Ansøgningens indhold
Ansøgningen omhandlede tilførsel af ca. 162.720 tons jord fordelt på fire delområder. Formålet var at forbedre dyrkningsværdien af arealerne, som angiveligt var vandlidende og svært dyrkbare. Ved at tilføre jord i lavningerne skulle terrænet følge det naturlige fald, så vandafledningen forbedredes, og vand ikke længere samlede sig. Projektet forventedes at vare ca. to år. En planteavlskonsulent støttede ansøgningen med en udtalelse om, at områderne gentagne gange havde dårlig afgrøde, og at dræning ikke havde været tilstrækkeligt.
Kommunens afslag
Kommunen vurderede, at den anmeldte terrænregulering oversteg, hvad der var nødvendigt for ejendommens drift, og krævede derfor landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen baserede sin vurdering på luftfotos fra 2002-2021:
- Delområde A og B: Selvom der periodisk havde været vandlidende områder, var de generelt dyrket. Problemerne blev ikke anset for at være i et omfang, der retfærdiggjorde terrænregulering på op til 2,5 og 3 meter.
- Delområde C og D: Ingen tegn på vandlidende arealer; områderne havde været dyrket alle år uden ændrede kørespor. Kommunen anså det ikke for jordforbedring.
Kommunen afslog tilladelsen med den begrundelse, at terrænreguleringen ville udviske landskabets let-bølgede terræn og forringe oplevelsen af landskabet. Hensynet til præcedens indgik også i vurderingen. Kommunen karakteriserede projektet som jorddeponering, der burde henvises til et planlagt område.
Klagen til Planklagenævnet
Anmelderen klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål:
- Om forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
- Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, samt retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1.
Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til terrænregulering.
Krav om landzonetilladelse
Planklagenævnet fandt, at der var grundlag for at fastholde kommunens vurdering af, at det ansøgte projekt krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at selvom luftfotos kan give et indtryk af arealet, kan de ikke stå alene ved vurdering af dyrkningsmæssige forhold. Nævnet fandt ikke, at det i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at der var så væsentlige problemer med at dyrke arealerne, at terrænregulering i det ansøgte omfang var nødvendig. Dette blev begrundet med:
- Luftfotos fra 2002-2021 viste kørestriber og afgrøder på arealerne.
- Manglende konkret materiale, der understøttede væsentlige dyrkningsproblemer ud over mindre, afgrænsede vandlidende områder.
- Den landbrugsfaglige udtalelse var generel og understøttede ikke behovet for at hæve arealerne ud over lavningerne for at opnå landbrugsmæssig dræning.
Projektet blev derfor karakteriseret som en ændret anvendelse i form af opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet understregede, at det alene havde taget stilling til landzonereglerne og ikke til, om der var tale om deponi efter anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelsesloven § 3 eller miljølovgivningen.
Afslag på landzonetilladelse
Planklagenævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Holbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på:
- Den generelle opfattelse, at problemer med opbevaring af overskudsjord bør løses gennem planlægning eller lovgivning, ikke via et stort antal landzonetilladelser på landbrugsarealer.
- Projektet primært blev anset for opbevaring af overskudsjord, der oversteg det nødvendige for landbrugsdriften.
- Kommunens vurdering af, at terrænreguleringen med de ansøgte højder (op til 2,5 m, 3 m, 2 m og 1 m) ville have en negativ landskabelig påvirkning.
- Landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål og hensynet til præcedens.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser