Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udvidelse af Esbjerg Havn med etape 5

Påvirkning af bilag IV-arter i driftsfasen

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Esbjerg Kommunes vurdering af projektets påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne snæbel og vandflagermus. Miljøkonsekvensrapporten har inddraget oplysninger om arternes tilstedeværelse og vurderet, at eksisterende støj og arternes tilvænning samt vandflagermusenes nataktivitet betyder, at der ikke vil være væsentlig påvirkning. For snæbel er det vurderet, at områderne ikke er specielt velegnede, og fødeemner påvirkes ubetydeligt. Dette er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 20, stk. 4, nr. 2 og habitatdirektivets artikel 12, stk. 1.

Alternativer

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Esbjerg Kommunes vurdering af de undersøgte rimelige alternativer. Miljøkonsekvensrapporten beskriver alternative placeringer og begrunder, hvorfor disse ikke er realistiske eller tilstrækkelige til at opfylde behovet for arealer. Projektet er valgt som den miljømæssigt og driftsmæssigt bedste løsning. Dette er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, nr. 4.

Miljøkonsekvensrapportens omfang

Nævnet konstaterer, at dekommissionering af vindmøller ikke er omfattet af det projekt, der er givet § 25-tilladelse til, og derfor ikke skulle have været inddraget og beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Dette er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, nr. 2.

Projektopdeling

Nævnet finder, at der ikke er sket en projektopdeling i strid med miljøvurderingsreglerne. Etape 5 er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten og kan realiseres selvstændigt, og etape 6 er sat i bero. Dette er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, nr. 6.

Øvrige bemærkninger

Klagepunkter vedrørende anlægsfasen, herunder opfyldning på søterritoriet, ændret sedimentation og støj fra anlægsfasen, ligger uden for Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence, da Trafikstyrelsen er myndighed for disse dele af projektet. Nævnet kan heller ikke tage stilling til, om der er behov for udvidelsen, da dette er en politisk beslutning om projektets hensigtsmæssighed.

Klagerens centrale argumenter

Klager har, sammen med Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, fremført en række kritikpunkter:

• Mangelfuld proces og alternativer: Klager anfører, at koncessionsområdets placering blev politisk besluttet i 2012, før offentligheden blev inddraget, og at der ikke er foretaget en reel vurdering af alternative placeringer længere fra kysten.
• Utilstrækkelig vurdering af visuel påvirkning: Det gøres gældende, at miljøkonsekvensrapporten nedtoner den visuelle påvirkning ved at anvende en zoneinddeling (nær-, mellem- og fjernzone) beregnet for landvindmøller i stedet for havvindmøller, hvilket resulterer i en mindre nærzone. Desuden kritiseres visualiseringsmaterialet for at være sløret.
• Mangelfulde støjberegninger: Klager mener, at støjberegningerne ikke er baseret på den konkrete mølletype og er udført ved for lave vindhastigheder i forhold til gennemsnittet i området.
• Uklarhed om lysafmærkning: Det påpeges, at der ikke var truffet endelig afgørelse om anvendelse af radarstyret lysafmærkning, før etableringstilladelsen blev givet.
• Energistyrelsens habilitet: Klager stiller spørgsmålstegn ved, om Energistyrelsen kan være både planmyndighed og den part, der har indgået en økonomisk bindende koncessionsaftale, hvilket kan skabe inhabilitet.