Afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 9.46, Feriecenter ved Nab, Mosegården

Faaborg-Midtfyn Kommune afslog den 20. december 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 9.46, Feriecenter ved Nab, Mosegården. Ansøgningen vedrørte opførelse af et feriecenter og syv feriehuse på ejendommen [A1], 5600 Faaborg. Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 9.46, hvis formål er at fastlægge områdets anvendelse til hotel- og feriecenter samt at regulere bygningers placering, højde, adgangsforhold, interne vej-, sti- og parkeringsarealer samt beplantning. Lokalplanens § 7.2 fastsætter specifikt, at bebyggelse kun må opføres inden for de på kortbilag 1 viste byggefelter.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at omfanget af de nødvendige dispensationer oversteg, hvad der var muligt at dispensere til i henhold til Planloven § 19, stk. 1. Kommunen fremhævede især, at lokalplanens § 7.2 om placering af bebyggelse inden for byggefelter var en del af planens principper, idet formålet med lokalplanen blandt andet var at fastlægge bebyggelsens placering.

Klagen til Planklagenævnet

Klagen anførte, at det ansøgte byggeris placering ikke var i strid med lokalplanens principper, og at kommunen derfor havde hjemmel til at dispensere fra lokalplanen. Planklagenævnet har i denne sag udelukkende behandlet spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planloven § 19.

Planklagenævnet ophævede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet konstaterede, at det ansøgte byggeri, der ønskes placeret uden for de udlagte byggefelter, er i strid med lokalplanens § 7.2 og derfor kræver dispensation i henhold til Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter typisk formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller hvis placeringen er en del af den planlagte struktur.

Nævnets vurdering af lokalplanens principper

Kommunen havde anført, at lokalplanens § 7.2 om byggefelter var en del af planens principper. Planklagenævnet fandt imidlertid, at § 7.2 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som normalt ikke anses for at være en del af planens principper. Nævnet bemærkede, at formålsbestemmelsen i lokalplanen var en generel opremsning og ikke en fremhævelse af specifikke forhold af særlig betydning. Der var heller ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen, bestemmelsen selv eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at § 7.2 havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper.

Konklusion og hjemvisning

Planklagenævnet konkluderede, at det ikke er i strid med principperne i lokalplanen at dispensere fra bestemmelsen i § 7.2. Kommunens afgørelse hvilede derfor på en forkert retsopfattelse og led af en væsentlig retlig mangel, hvilket gjorde den ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til Faaborg-Midtfyn Kommune, så kommunen kan foretage en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 7.2 til den ansøgte placering af bygningerne. Nævnet har ikke taget stilling til de øvrige klagepunkter.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.