Skønsmæssig forhøjelse af A-skat og AM-bidrag på baggrund af fiktive fakturaer fra underleverandører
Dato
2. oktober 2024
Hoved Emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
A-skat, AM-bidrag, Hæftelsesansvar, Skønsmæssig ansættelse, Fiktive fakturaer, Sorte lønninger, Underleverandører
Sagen drejede sig om Landsskatterettens vurdering af, hvorvidt selskabet [virksomhed1] ApS var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af beløb, som Skattestyrelsen anså for at være sorte lønninger, dækket af fiktive fakturaer fra underleverandører. Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag på i alt 1.564.085 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.
Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at selskabet, der driver entreprenørvirksomhed, ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de leverede ydelser fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Det blev anført, at disse underleverandører enten var gået konkurs, ikke havde registrerede ansatte i de relevante perioder, eller havde et meget begrænset antal ansatte, hvilket gjorde det usandsynligt, at de kunne have leveret de fakturerede ydelser. Skattestyrelsen mente derfor, at fakturaerne var fiktive og dækkede over udbetaling af sorte lønninger til uregistrerede ansatte hos [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen beregnede A-skatten med 55 % af grundlaget, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 8, og AM-bidrag med 8 %.
Selskabet bestred forhøjelsen og fastholdt, at fakturaerne var reelle, at ydelserne var leveret, og at fakturaerne opfyldte de formelle krav. Selskabet anførte, at det ikke havde kendskab til eventuelle uregelmæssigheder hos underleverandørerne. De henviste til, at fakturaerne var betalt, og at den udgående moms var afregnet korrekt af nogle af underleverandørerne. Selskabet påpegede desuden, at nægtelse af fradragsret for moms alene på grund af formelle mangler på fakturaer ikke var i overensstemmelse med praksis, så længe arbejdet var udført. Selskabet anmodede om et retsmøde for at få sagen yderligere belyst.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Retten fandt, at fakturaerne fra disse underleverandører var fiktive, og at de anførte momsbeløb faldt uden for Momsloven § 37's anvendelsesområde, da der ikke var tale om levering mod vederlag.
Begrundelse for afgørelsen
Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:
- Fakturaerne led af indholdsmæssige mangler.
- [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] var enten opløst efter konkurs eller var gået konkurs.
- [virksomhed3] og [virksomhed4] havde ingen registrerede ansatte i de perioder, hvor ydelserne angiveligt skulle være udført.
- [virksomhed2] havde kun få registrerede ansatte i kontrolperioden, hvilket ikke stemte overens med den fakturerede arbejdsmængde.
På baggrund heraf fandt retten, at selskabets udgifter til underleverandørerne ikke dækkede over reelle leverancer. Da selskabet selv havde leveret ydelser til sine kunder, og selskabets egne ansatte ikke alene kunne have genereret denne omsætning, konkluderede retten, at udgifterne til underleverandørerne reelt dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Dette var i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2023.213.ØLR.
Hæftelsesansvar og beregningsgrundlag
Selskabet blev fundet hæftelsesansvarligt for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da der ikke var udvist forsømmelighed fra selskabets side. Da der ikke forelå skattekort, bikort eller frikort, skulle der indeholdes 55 % A-skat af den udbetalte A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens beregningsgrundlag. I modsætning til Skattestyrelsen, der havde anvendt fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms), fastsatte Landsskatteretten beregningsgrundlaget til fakturaernes bruttobeløb (inkl. moms), da momsbeløbet på de fiktive fakturaer ikke faldt inden for momslovens anvendelsesområde.
De forhøjede beløb for A-skat og AM-bidrag blev fastsat som følger:
Periode | Beregningsgrundlag (kr.) | AM-bidrag (8%) (kr.) | A-skat (55%) (kr.) | Forhøjelse i alt (kr.) |
---|---|---|---|---|
1. januar 2019 - 31. december 2019 | 1.294.990 | 103.599 | 655.265 | 758.864 |
1. januar 2020 - 31. december 2020 | 1.789.750 | 143.180 | 905.614 | 1.048.794 |
1. januar 2021 - 30. juni 2021 | 251.619 | 20.129 | 127.319 | 147.448 |
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed, hvilket resulterede i en forhøjelse af de oprindeligt ansatte beløb.
Lignende afgørelser