Arbejdsudleje: Landsskatteretten stadfæster indeholdelsespligt for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag ved ombygning af ejendom

Sagen omhandler, hvorvidt [virksomhed1] A/S (selskabet) i 2021 skulle have indeholdt arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af vederlag til den litauiske virksomhed UAB [virksomhed2], og om selskabet i så fald hæfter herfor. Hovedspørgsmålet var, om arbejdet udført af UAB [virksomhed2] udgjorde en integreret del af selskabets virksomhed, således at der var tale om arbejdsudleje, der beskattes i Danmark, eller om arbejdet var tilstrækkeligt udskilt fra selskabet, således at der var tale om entreprise, som ikke beskattes i Danmark. Det afgørende var, om selskabet eller UAB [virksomhed2] anses for at have været den reelle arbejdsgiver i forbindelse med det udførte arbejde.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet i 2018 med det formål at opkøbe og udleje erhvervsejendomme. I 2019 iværksatte selskabet et større ombygnings- og renoveringsarbejde af ejendommen [adresse1] med henblik på at omdanne erhvervslejemål til private lejemål. Selskabet havde ingen ansatte og antog UAB [virksomhed2] til at udføre arbejdet. Samarbejdet var et enkeltstående projekt, hvor selskabet leverede stillads og materialer, mens UAB [virksomhed2] medbragte værktøj. Udgifter til bebølsesvogn blev ligeligt fordelt. UAB [virksomhed2] stod for ansættelse, lønaftaler, diæter og instruktion af medarbejdere. Kontrakterne mellem parterne var af maksimalt fire måneders varighed og indeholdt en standardklausul om, at UAB [virksomhed2] skulle sikre korrekt anmeldelse i danske registre og overholde dansk lovgivning vedrørende aflønning, afgifter og sociale ydelser. For 2021 var der to kontrakter med en samlet sum på 819.000 kr. En faktura for maj 2021 på 342.988 kr. specificerede beløbet som løn (138.157 kr.), godtgørelse (160.035 kr.), leje af bebølsesvogn (2.428 kr.) og profit (42.368 kr.).

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anså selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje og fandt selskabet indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag. Skattestyrelsen henviste til en tidligere afgørelse fra 2021, hvor det blev konkluderet, at arbejdsydelserne fra UAB [virksomhed2] indgik som en integreret del af selskabets forretningsområde, og at de ikke var tilstrækkeligt udskilt. Da selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for lønoplysninger og fordelingen af vederlaget, fastsatte Skattestyrelsen beregningsgrundlaget til fakturabeløbet minus udgiften til bebølsesvogn (340.560 kr.). Skattestyrelsen vurderede, at selskabet hæftede for de manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da selskabet var bekendt med de faktiske forhold, der begrundede indeholdelsespligten.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde principal påstand om, at der ikke forelå arbejdsudleje, men entreprise, og subsidiært, at arbejdsudlejeskatten i så fald alene skulle beregnes af lønningerne (138.157 kr.) og ikke af udlæg og fortjeneste. Repræsentanten anførte, at selskabets drift var udlejning af ejendomme, ikke istandsættelse, og at ombygningen var et enkelt etableringsprojekt. Det blev bestridt, at selskabet skulle betale AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af avancer og godtgørelser, og det blev anført, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at beskatte på baggrund af kontrakter, der ikke omhandlede den specifikke periode, og at selskabet ikke havde lønsedler, da lønnen blev udbetalt af UAB [virksomhed2].

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabets opkøb af ejendommen med henblik på ombygning til private lejemål og efterfølgende udlejning indebar, at det større ombygningsarbejde var en kendt og nødvendig forudsætning for driften og dermed et naturligt led i selskabets virksomhed med udlejning. Dette blev understøttet af Højesterets dom af 21. april 2022, offentliggjort som SKM2022.228.HR.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Kontrakterne mellem selskabet og UAB [virksomhed2] var kortfattede og manglede uddybende beskrivelser af arbejdet samt ansvarsforhold ved fejl og mangler.
• Den fremlagte faktura indeholdt ingen nærmere præcisering af arbejdsopgaverne.
• Selskabet ejede ejendommen, havde ansvaret for ombygningen, betalte for materialer og stillede stillads til rådighed.

Under disse omstændigheder konkluderede Landsskatteretten, at arbejdsopgaverne ikke var tilstrækkeligt udskilt, da UAB [virksomhed2] alene stillede arbejdskraft til rådighed for selskabet uden at påtage sig selvstændigt ansvar og risiko ved arbejdet. Ydelserne blev anset for at være af simpel og rutinepræget karakter, hvilket betød, at manglende instruktion fra selskabets side eller lejlighedsvis tilsyn fra UAB [virksomhed2]'s leder ikke ændrede vurderingen.

Beregningsgrundlag

Landsskatteretten fastsatte beregningsgrundlaget for 2021 ud fra de fremlagte kontrakter, der udgjorde en samlet sum på 819.000 kr., fratrukket udgifter til bebølsesvogn på 2.428 kr., hvilket gav et grundlag på 816.572 kr. Dette skyldtes, at selskabet ikke havde reageret på forespørgsler om yderligere fakturaer eller dokumentation for, at der ikke blev leveret arbejdsydelser i overensstemmelse med kontrakterne. Det blev fremhævet, at pligten til at oplyse, hvor stor en del af vederlaget der viderebetales som løn, påhviler den danske arbejdsgiver, jf. forarbejderne til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten fandt, at den af repræsentanten oplyste lønindkomst på 138.157 kr. i blanket 01.010 ikke var tilstrækkeligt dokumenteret med lønsedler, og fordelingen mellem løn, allowance og profit fandt ikke støtte i de fremlagte kontrakter. Desuden stemte navnene på de personer, der var oplyst i blanketten, ikke overens med navnene i kontrakterne eller RUT-registret. Da det ikke var dokumenteret, hvor stor en del af det samlede vederlag, der blev udbetalt som løn, skulle beregningsgrundlaget fastsættes ud fra de samlede kontraktsummer.

Hæftelsesansvar

Landsskatteretten vurderede, at der ikke forelå en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet havde således ikke føje til at tro, at det ikke skulle indeholde skatter og bidrag. Der blev henvist til Højesterets dom af 8. december 2022, offentliggjort som SKM2023.13.HR.

På baggrund heraf forhøjede Landsskatteretten den samlede arbejdsudlejeskat og AM-bidrag for 2021 til 290.699 kr., fordelt som 225.373 kr. i arbejdsudlejeskat og 65.326 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.