Landsskatteretten: Nedsættelse af skattepligtig indkomst som følge af manglende moms ved personaleudlejning

Sagen drejer sig om justering af et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018. Justeringen skyldes, at selskabet, [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), ikke havde opkrævet og angivet moms af ydelser vedrørende personaleudlejning til en relateret enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed3] (nu [virksomhed4]), som var ejet af selskabets hovedanpartshaver. Personalet blev delt på tværs af virksomhederne, og omkostningerne blev afregnet internt uden moms.

Skattestyrelsen foreslog oprindeligt en nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med i alt 506.000 kr., da den manglende momsdel af de fakturerede beløb ikke skulle indgå i den skattepligtige indkomst. Dette beløb var baseret på en momsberegning på 20% af de fakturerede ydelser, som i alt udgjorde 2.530.000 kr. i perioden.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant anførte, at:

• Der alene var tale om en simpel uagtsom fejl, ikke grov uagtsomhed, og derfor var der ikke hjemmel til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Problemet kunne have været løst med en fællesregistrering for moms.
• Subsidiært var Skattestyrelsens ændringer for regnskabsårene 2015/16 og 2016/17 forældede, da Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om kontoen ”Personaleudlejning” den 20. maj 2021, men først sendte forslag til afgørelse den 17. marts 2022, hvilket overskred seksmånedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Skattestyrelsens nye anbringende og selskabets bemærkninger

På et retsmøde fremsatte Skattestyrelsen et nyt anbringende om, at momsen skulle udgøre 25% af omsætningen i stedet for 20%. Dette blev begrundet med, at ydelserne var leveret mellem interesseforbundne parter, og selskabet havde mulighed for at efteropkræve den manglende moms. Skattestyrelsen henviste til Landsskatterettens afgørelse SKM2019.177.LSR og EU-domstolens dom C-249/12 og C-250/12 (Tulica og Plavosin).

Selskabets repræsentant kritiserede Skattestyrelsens sene fremsættelse af anbringendet som værende i strid med god forvaltningsskik. Repræsentanten fastholdt, at momsen alene skulle udgøre 20%, da [virksomhed3] ikke havde en juridisk forpligtelse til at betale momsbeløbet til [virksomhed1] ApS, selvom parterne var interesseforbundne. Ifølge repræsentanten er en sådan forpligtelse en forudsætning for at anvende 25%-satsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med den sammenholdte momssag (sagsnr. [sag1]), at selskabet skulle have angivet salgsmoms af de fakturerede ydelser for personaleudlejning til hovedanpartshaverens virksomhed, [virksomhed3], for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2018.

Retten fastslog, at:

• Den skyldige salgsmoms skulle opgøres til 632.500 kr., svarende til 25% af de opkrævede beløb for personaleudlejning. Dette var en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens oprindelige opgørelse på 506.000 kr. (20%). Begrundelsen for den højere sats var, at transaktionerne skete mellem interesseforbundne parter, og selskabet havde mulighed for at efteropkræve momsen.
• Selskabet havde selvangivet for meget som skattepligtig indkomst ved at medregne det fulde beløb af de fakturerede ydelser uden at tage højde for den manglende momsopkrævning.
• Som en konsekvens heraf skulle selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018 nedsættes med samlet 632.500 kr.

Frist for ansættelsesændring

Landsskatteretten vurderede, at de foretagne transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaverens virksomhed var omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 og dagældende Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1. Dette skyldtes hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse, hvilket medfører, at fristen for ændring af selskabets skatteansættelse udløber det sjette år efter indkomstårets udløb.

Da Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 17. marts 2022 og den påklagede afgørelse den 9. juni 2022, fandt retten, at fristerne i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og 5 var overholdt for de relevante indkomstår.

På baggrund af ovenstående nedsatte retten selskabets indkomst fra samlet 506.000 kr. til 632.500 kr. for indkomstårene 2016-2018.