Landsskatterettens afgørelse om moms – Udgående afgift af ikke-bogført husleje og indgående afgift vedrørende vedligeholdelse af værksted

Sagen omhandler en klage over SKATs ændring af moms- og skatteansættelsen for en virksomhed, der siden 2012 primært har beskæftiget sig med udlejning af erhvervsareal og skiltearbejde i mindre omfang. Virksomheden er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom.

SKAT havde for afgiftsperioden 2. halvår 2014 nedsat den indgående afgift med 2.197 kr. vedrørende vedligeholdelsesudgifter til et værksted på ejendommen. For afgiftsperioden 2. halvår 2015 havde SKAT forhøjet den udgående afgift med 3.000 kr. vedrørende moms af ikke-bogført husleje fra en lejer.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede forhøjelsen af den udgående afgift med, at huslejeindtægter på 12.000 kr. fra tømrermester [person3] ikke var indtægtsført. Da virksomheden er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom i henhold til Momsloven § 51, skulle der afregnes moms af huslejen jf. Momsloven § 4 og Momsloven § 33. Indtægterne var desuden skattepligtige jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.

Vedrørende nedsættelsen af den indgående afgift anførte SKAT, at ejendommen var vurderet som en bebølsesejendom og dermed omfattet af Ligningsloven § 15 J. Dette betød, at der kun var fradrag for renter, og at øvrige udgifter som forsikring, ejendomsskat og vedligeholdelse ikke kunne fratrækkes. SKAT fastholdt, at ejendommen var korrekt vurderet som bebølsesejendom, da den erhvervsmæssigt anvendte del ikke udgjorde 25 % eller mere af den samlede ejendomsværdi. Fradragsretten for udgifter er generelt betinget af, at de anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at momsansættelsen skulle fastsættes til de oprindeligt angivne beløb. Repræsentanten argumenterede for, at der var skabt præcedens for delvis erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen gennem 40 år. Det blev fremhævet, at virksomheden fortsat drev selvstændig virksomhed med udlejning af erhvervslokaler og driftsmidler (toner, ryster, trailere, minilæsser, lift), og at dette ikke var en vennetjeneste, men en del af lejeindtægten. Der blev fremlagt billeder som dokumentation for lokalernes erhvervsmæssige indretning og benyttelse.

Repræsentanten henviste til Afskrivningsloven § 5 og Afskrivningsloven § 9 vedrørende afskrivning af driftsmidler og argumenterede for, at salg af dele af virksomheden ikke betød ophør af den samlede virksomhedsdrift. Endvidere blev der henvist til Skatterådets dispensationsbeføjelse i Personskatteloven § 4, stk. 6 og den juridiske vejledning C.C.3.1.6.3 vedrørende generationsskifte eller særlige omstændigheder. Det blev anført, at klageren fortsat var aktiv i virksomheden og havde afregnet moms af erhvervsudlejningen, hvilket indikerede fortsat erhvervsmæssig drift. Klageren mente, at SKAT ikke havde dokumenteret, at der ikke var udført en erhvervsmæssig indsats, og at reglerne for udlejning af værelser/boliger ikke dækkede klagerens situation med udlejning af erhvervslokaler og driftsmidler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen vedrørte to hovedpunkter:

Forhøjelse af udgående afgift for 2. halvår 2015

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at forhøje den udgående afgift med 3.000 kr. Dette skyldtes moms af ikke-bogført husleje fra tømrermester [person3] på i alt 12.000 kr. ekskl. moms. Retten lagde vægt på, at klagerens repræsentant ikke havde imødegået SKATs oplysning om den fejlagtigt ikke-bogførte husleje.

Nedsættelse af indgående afgift for 2. halvår 2014

Landsskatteretten stadfæstede ligeledes SKATs nedsættelse af den indgående afgift med 2.197 kr. vedrørende fratrukne udgifter til vedligeholdelse af værkstedet på ejendommen [adresse1]. Denne afgørelse var en konsekvens af Landsskatterettens tidligere afgørelse i en relateret skattesag (journalnr. [sag1]), hvor fradrag for de tilsvarende vedligeholdelsesudgifter blev nægtet. Begrundelsen var, at ejendommen var vurderet som en bebølsesejendom og dermed omfattet af Ligningsloven § 15 J, hvilket begrænser fradragsretten til kun renter, og ikke øvrige udgifter som vedligeholdelse.