Nægtet fradrag for underleverandørudgifter og godkendelse af yderligere lønudgifter

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for udgifter til underleverandører i indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for disse udgifter, idet de anså fakturaerne for fiktive og udgifterne for at dække over sort løn. Skattestyrelsen havde i stedet godkendt et tilsvarende fradrag for yderligere løn i virksomheden. Klageren bestred dette og fastholdt retten til fradrag for underleverandørudgifterne.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden, stiftet i december 2018, var registreret med branchekoder for rengøring og nedrivning. Virksomheden angav overskud på henholdsvis 376.603 kr. (2019) og 436.757 kr. (2020). Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 73.800 kr. i 2020, da fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] blev nægtet. Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for udgifter til en række andre underleverandører med 935.200 kr. for 2019 og 625.140 kr. for 2020, men godkendte i stedet fradrag for yderligere løn på samme beløb.

Problemer med underleverandørerne inkluderede:

• [virksomhed1]: Ikke registreret med ansatte, ingen moms angivet for perioden, ingen samarbejdsaftale eller timesedler. En faktura var udstedt af virksomheden til [virksomhed1], hvilket var en fejl.
• [virksomhed3] IVS: Opløst efter konkurs, ikke registreret med ansatte, nægtet moms- og arbejdsgiverregistrering. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed4] IVS: Opløst efter konkurs, kun få ansatte registreret i kort periode. Mistanke om pengeoverførsler til udenlandske selskaber via litauiske banker. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed5] IVS: Opløst efter konkurs, ikke registreret med ansatte, ikke moms- eller arbejdsgiverregistreret. Forskellige bankkonti på fakturaer. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed6] ApS: Opløst efter konkurs, ikke registreret med ansatte i 2019. Anvendte betalingsformidler ([finans3] A/S) til overførsel til udenlandske selskaber. Dømt for hvidvaskning i relation til fiktive fakturaer. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed7] A/S: Opløst efter konkurs, ikke registreret med ansatte. Anvendte betalingsformidler ([finans3] A/S) til overførsel til udenlandske selskaber. Nægtet arbejdsgiverregistrering. Dømt for hvidvaskning i relation til fiktive fakturaer. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed8]: Ophørt, ikke registreret med ansatte i perioden. Ejer udrejst, ingen kontakt. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed9] IVS: Opløst efter konkurs, registreret med ansatte i perioder. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed10] ApS: Opløst efter konkurs, ikke registreret med ansatte i 2020. Ingen tegn på almindelige driftsudgifter eller lønudgifter. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed11] ApS: Under konkurs, ikke registreret med ansatte. Skattestyrelsen anså selskabet for en fakturafabrik uden ressourcer til at levere ydelser. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.
• [virksomhed12] ApS: Under konkurs, ikke registreret med ansatte. Ikke angivet moms, ikke registreret som arbejdsgiver. Regnskabsmateriale modtaget fra politiet i forbindelse med efterforskning. Ingen samarbejdsaftale eller timesedler.

Fælles for mange af fakturaerne var, at de var kortfattede, bogført med interne numre frem for fakturanumre, og der manglede yderligere dokumentation som samarbejdsaftaler eller timesedler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for underleverandørudgifterne på 935.200 kr. (2019) og 625.140 kr. (2020), samt 73.800 kr. (2020) for [virksomhed1]. De godkendte i stedet fradrag for yderligere løn på samme beløb for de øvrige underleverandører. Skattestyrelsen begrundede nægtelsen af fradrag for købsmoms med, at fakturaerne var fiktive, og at udgiften ikke var afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De henviste til, at virksomhedens adfærd var afgørende, og at tabet kunne have været undgået ved anden adfærd.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at der skulle godkendes fradrag for udgifterne til underleverandøren [virksomhed1] med 73.800 kr. i 2020. Klageren bestred, at fakturaerne var fiktive, og anførte, at virksomheden ikke havde kendskab til uregelmæssigheder hos underleverandørerne, herunder manglende afregning af A-skat mv. Klageren fastholdt, at der skulle gives skattemæssigt fradrag for den nægtede købsmoms, og at der ikke skulle ske forhøjelse af AM-bidrag og A-skat. Klageren oplyste, at virksomheden lejede folk ind med kort varsel til mange små opgaver på byggepladser, ofte via mundtlig telefonisk bestilling, og at fakturaerne derfor var kortfattede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 ved at nægte fradrag for udgifter til underleverandører og i stedet reklassificere dem som lønudgifter.

Fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1]

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] på 73.800 kr. for indkomståret 2020. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• [virksomhed1] havde ikke indtægtsført og angivet salgsmoms for de udstedte fakturaer.
• [virksomhed1] havde ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag og var opløst to år efter stiftelsen.
• [virksomhed1] var ikke registreret med ansatte.
• Virksomheden havde ikke indgået en skriftlig samarbejdsaftale med [virksomhed1].
• Virksomheden kunne ikke redegøre for grundlaget for samarbejdet, f.eks. med erklæringer fra underleverandøren eller identifikation af kontaktpersoner.
• Fakturaerne opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 57, da mængden og arten af de leverede ydelser ikke var angivet.
• Virksomheden havde ikke bevaret et kontrolspor eller interne kopier af timesedler.

Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation (fakturaer og bogføring) ikke var tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at der var tale om fradragsberettigede udgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Yderligere lønudgifter

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de øvrige underleverandørudgifter, som Skattestyrelsen havde reklassificeret til lønudgifter. I en sammenholdt sag (sagsnr. [sag2]) vedrørende virksomhedens tilsvar af A-skat og AM-bidrag havde Landsskatteretten anset bruttobeløbene på fakturaerne fra underleverandørerne, svarende til 4.794.390 kr., for at være udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft. Som konsekvens heraf blev lønudgifterne i virksomheden opgjort til 1.169.000 kr. i 2019 og 781.425 kr. i 2020.

Landsskatteretten fandt, at disse lønudgifter, efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, udgjorde almindelige driftsomkostninger i indkomstårene 2019 og 2020, afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der var indeholdt A-skat og AM-bidrag, var således en fradragsberettiget udgift efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Som følge af skærpelsen i den sammenholdte sag vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, forhøjede Landsskatteretten klagerens yderligere fradrag for lønudgifter:

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed, hvilket resulterede i en nettonedgang i den skattepligtige indkomst for begge år, trods den fastholdte forhøjelse for [virksomhed1] i 2020.