Afgiftsfritagelse for erhvervsmæssig persontransport – Privat indkøb af dagligvarer

Sagen omhandler Motorstyrelsens opkrævning af registreringsafgift på 103.761 kr. fra [virksomhed1] ApS. Opkrævningen skyldtes, at et køretøj, der var afgiftsfritaget som personbil til erhvervsmæssig persontransport, blev anvendt til privat personbefordring.

Køretøjet, en Volkswagen Touran, var registreret til "Kørsel for offentlig myndighed" med afgiftsfritagelsesklausulen "Tilladelse til rutekørsel med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes dertil". Selskabet, der driver taxikørsel, var køretøjets ejer og bruger.

Hændelsesforløb

Den 4. april 2022 blev køretøjet observeret ved en dagligvarebutik, hvor føreren, en ansat i selskabet, indkøbte dagligvarer, herunder toiletpapir. Efter indkøbet kørte føreren til sin privatadresse, hvor køretøjet blev parkeret i garagen. Selskabet bekræftede, at adressen var førerens hjemmeadresse, og at indkøbene var private.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at kørslen var i overensstemmelse med afgiftsfritagelsesbestemmelserne. Føreren forklarede, at indkøbet skete i forbindelse med afslutningen af en vagt kl. 17.00, og at det omfattede et toiletbesøg samt indkøb til madpakke og drikkevarer til næste dags vagt, der startede kl. 06.30. Selskabet sidestillede dette med et "svinkeærinde" og henviste til en udtalelse fra Skatteministeren, der generelt tillader stop for toiletbesøg og indkøb af frokost, hvis det er nødvendigt og har naturlig sammenhæng med kørslen, og ikke afviger væsentligt fra ruten. Selskabet fremhævede, at indkøbet skete på direkte vej til førerens hjemmeadresse, hvor bilen også havde hjemadresse for at kunne varetage Flexkørsel og Skolekørsel i området.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen fastholdt opkrævningen, idet de lagde vægt på, at køretøjet var benyttet til private indkøb og derefter kørt til førerens privatadresse, som ikke var virksomhedens adresse. Motorstyrelsen afviste selskabets sammenligning med reglerne for specialindrettede køretøjer og understregede, at køretøjet var omfattet af skærpede krav om udelukkende erhvervsmæssig persontransport.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse og fandt, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse.

Retsgrundlag og fortolkning

Retten henviste til Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, som fastslår afgiftspligt for motorkøretøjer, og Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, som på observationstidspunktet fritog personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, der udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer.

Landsskatteretten understregede, at afgiftsfritagelsesbestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen om afgiftspligt og derfor skal fortolkes snævert. Retten bemærkede, at bestemmelsens ordlyd ikke indeholder mulighed for at bortse fra bagatelagtig privat kørsel. Dette blev yderligere underbygget af, at loven senere er blevet ændret specifikt for at tillade transport af blod/organer og småforsendelser, hvilket indikerer, at sådanne anvendelser kræver en udtrykkelig lovhjemmel.

Konkret vurdering

På baggrund af den fremlagte dokumentation, herunder fotodokumentationen, lagde Landsskatteretten til grund, at føreren indkøbte og befordrede egne dagligvarer, herunder toiletpapir, til sin privatadresse ved afslutningen af arbejdsdagen.

Retten fandt, at transport af førerens dagligvarer til eget privat hjem ikke havde en tilstrækkelig direkte, nødvendig og naturlig sammenhæng med erhvervsmæssig persontransport. Det blev fremhævet, at indkøbene ikke kun bestod af mad- og drikkevarer til arbejdet, men også af andre dagligvarer som toiletpapir.

Landsskatteretten konkluderede, at de konkrete omstændigheder ikke kunne rummes inden for den restriktive anvendelse af "udelukkende erhvervsmæssig persontransport" i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6. Selskabets argumenter om "svinkeærinder" kunne ikke føre til en anden vurdering.

Afgørelse

Køretøjet blev derfor anset for at være anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, og skulle afgiftsberigtiges i henhold til Registreringsafgiftsloven § 4, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3. Selskabet hæftede for betalingen af afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1.