Afgiftsberigtigelse af køretøj anvendt til andet end erhvervsmæssig persontransport

Sagen omhandler Motorstyrelsens opkrævning af fuld registreringsafgift for en Mercedes-Benz Sprinter, der var afgiftsfritaget til erhvervsmæssig personbefordring. Motorstyrelsen fandt, at køretøjet var blevet anvendt til private formål i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6.

Køretøjet, der var registreret til erhvervsmæssig persontransport, blev den 9. maj 2021 observeret på en parkeringsplads ved en tysk butik, hvor chaufføren angiveligt læssede varer ind i køretøjet. Virksomhedens indehaver forklarede, at turen til Tyskland var for at sælge køretøjet, og at chaufføren under en spisepause handlede privat.

Motorstyrelsens standpunkt

Motorstyrelsen fastholdt, at køretøjet var anvendt til et privat formål, da chaufføren benyttede det til privat indkøb. Dette var i direkte strid med kravet om udelukkende anvendelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6. Motorstyrelsen mente derfor, at køretøjet skulle afgiftsberigtiges fuldt ud, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Klagerens argumenter

Virksomhedens repræsentant anførte, at:

• Chaufførens spisepause, selvom den inkluderede privat indkøb, var en del af en erhvervsmæssig køretur, da pausen var overenskomstbestemt og lå på ruten.
• Der ikke forelå tilstrækkeligt bevis for, at varerne var købt af chaufføren eller transporteret til Danmark.
• Et "de minimis" hensyn burde gælde, så en mindre overtrædelse ikke skulle medføre fuld afgiftsberigtigelse.
• Motorstyrelsen ikke havde jurisdiktion over handlinger foretaget i Tyskland, idet Registreringsloven § 35 kun gælder i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift.

Retten lagde vægt på, at køretøjet var afgiftsfritaget under betingelse af, at det udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig personbefordring, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at køretøjet allerede af den grund, at det blev anvendt til en tur til Tyskland med det formål at sælge køretøjet, var anvendt til et formål, der ikke var erhvervsmæssig personbefordring. Denne kørsel kunne ikke anses for omfattet af definitionen i Taxibekendtgørelsen § 1, stk. 1.

Konsekvens af overtrædelse

Da betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere var opfyldt, skulle køretøjet afgiftsberigtiges efter Registreringsafgiftsloven §§ 4-5e, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3. Virksomheden, som ejer af køretøjet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, hæftede for afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1.

Afvisning af klagerens anbringender

Landsskatteretten afviste klagerens øvrige anbringender:

• Argumentet om, at Motorstyrelsen ikke havde jurisdiktion over handlinger i Tyskland, blev afvist med henvisning til, at et dansk indregistreret køretøj til stadighed skal opfylde betingelserne for registreringen, også ved kørsel uden for landets grænser, jf. SKM2013.342.SR.
• Spørgsmålet om chaufførens spisepause og eventuel transport af varer blev anset for irrelevant, da selve formålet med turen (salg af køretøjet) var tilstrækkeligt til at konstatere en overtrædelse af betingelserne for afgiftsfritagelse.
• "De minimis" hensynet blev ikke fundet relevant i denne sag, da lovgivningen kræver udelukkende anvendelse til erhvervsmæssig personbefordring.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Motorstyrelsens afgørelse.