Vikarbureau hæfter for A-skat og AM-bidrag efter brug af fiktive fakturaer - Landsskatteretten skærper afgørelse

Sagen omhandler et vikarbureau, som af Skattestyrelsen blev pålagt at efterbetale A-skat og AM-bidrag, da styrelsen anså fakturaer fra en underleverandør for at være fiktive. Skattestyrelsen mente, at betalingerne reelt var blevet brugt til at udbetale sort løn til uregistreret arbejdskraft.

Selskabet havde i 2020 modtaget fakturaer for 423.540 kr. ekskl. moms fra underleverandøren [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen fandt, at [virksomhed3] ApS var involveret i et netværk, der udstedte fiktive fakturaer, og pålagde derfor selskabet at hæfte for A-skat og AM-bidrag af fakturabeløbet ekskl. moms.

Selskabet afviste anklagen og fastholdt, at der var tale om reelle ydelser.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at fakturaerne var fiktive, og at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af skat og bidrag jf. Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten skærpede dog afgørelsen ved at ændre beregningsgrundlaget. Da fakturaerne var fiktive, skulle det samlede bruttobeløb inklusiv moms (529.425 kr.) anses som lønudgift. Dette medførte en forhøjelse af den samlede efterbetaling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Retten stadfæstede Skattestyrelsens vurdering af, at fakturaerne fra underleverandøren [virksomhed3] ApS var fiktive. Begrundelsen var, at fakturaerne var mangelfulde, der manglede dokumentation for det udførte arbejde, og underleverandøren havde ingen ansatte og var desuden under konkurs og politiundersøgelse for udstedelse af fiktive fakturaer.

Retten konkluderede, at selskabets omsætning ikke kunne være genereret af dets få registrerede medarbejdere alene. Derfor måtte betalingerne til [virksomhed3] ApS anses for at dække over løn til uregistreret arbejdskraft. Selskabet havde udvist forsømmelighed og hæftede derfor for de manglende beløb i henhold til Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ændring af beregningsgrundlaget

Landsskatteretten var dog uenig i Skattestyrelsens beregningsgrundlag. Skattestyrelsen havde anvendt fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms) på 423.540 kr. Landsskatteretten fandt, at da fakturaerne var fiktive, var der ingen reel momspligtig levering. Derfor skulle det samlede fakturabeløb (inkl. moms) på 529.425 kr. anses som bruttoløn til den uregistrerede arbejdskraft. Beregningen skulle derfor baseres på dette højere beløb.

Da selskabet ikke havde modtaget skattekort, skulle der indeholdes 8 % i AM-bidrag og 55 % i A-skat, jf. Kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Landsskatteretten fastsatte herefter forhøjelsen således:

Landsskatteretten forhøjede dermed Skattestyrelsens afgørelse, så selskabet skulle efterbetale 267.889 kr. i A-skat og 42.354 kr. i AM-bidrag.