Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i sin personligt drevne virksomhed, [virksomhed1], der beskæftiger sig med branding, grafisk design og webudvikling. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for underskud på 139.662 kr. i 2019, 107.246 kr. i 2020 og 33.066 kr. i 2021, med den begrundelse at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Klageren startede virksomheden i juni 2018 og drev den ved siden af deltidsarbejde og studie, hvorfra hun modtog SU. Virksomheden har selvangivet betydelige underskud i årene 2018-2021, som vist i tabellen nedenfor:

Skattestyrelsen anmodede om årsregnskaber, skatteregnskaber og budgetter, men klageren fremlagde kun en lang række kvitteringer og fakturaer for udgifter, hvoraf mange var af privat karakter (f.eks. tøj, skønhedsprodukter, dagligvarer, telefoner, computere). Klageren oplyste ikke virksomhedsrelaterede formål for de enkelte udgifter. Derudover blev der fremlagt tre salgstilbud, men ingen dokumentation for accepterede aftaler eller indtægter i perioden 2019-2021. Der var angivet 0 kr. i salgsmoms i hele perioden.

Klageren forklarede, at hun i 2020 dedikerede mindre tid til virksomheden grundet studie og COVID-19, men at hun fra januar 2022 re-brandede virksomheden og siden oktober 2021 har arbejdet næsten fuld tid. Dette har resulteret i flere kundeemner og fakturerede beløb i 2022. Klageren forventede en omsætning på 381.765 kr. i 2022 og planlagde at dedikere fuld tid fra juni 2023 samt omdanne virksomheden til et ApS.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at virksomheden ville give overskud (være rentabel). De fremhævede følgende punkter:

• Konstante underskud over fire år (samlet 329.258 kr.) uden fremlagte skatteopgørelser.
• Ingen registreret salgsmoms siden opstart, hvilket indikerer begrænset omsætning af underordnet omfang, jf. SKM 2004.455.HR og SKM 2007.107.HR.
• Ikke en opstartsfase med indkøringsvanskeligheder, da der ikke var dokumentation for fremtidigt salg.
• Ingen udsigt til overskud, da der ikke var indsendt budgetter eller en konkret handlingsplan, trods planer om ansættelse og selskabsomdannelse.
• Ikke plads til en driftsherreløn eller forrentning af investeret kapital.
• Virksomheden kunne kun videreføres grundet anden indtægt (SU og løn).

Skattestyrelsen fastholdt, at de fremlagte kvitteringer indeholdt mange personlige udgifter, og at manglende momsregnskab gjorde det umuligt at kontrollere den indberettede moms.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at hun var berettiget til fradrag for underskuddene. Hun anførte, at Skattestyrelsen ikke havde taget højde for de fremlagte kvitteringer som bevis for virksomhedsrelaterede investeringer/udgifter. Hun oplyste desuden, at hun nu arbejdede sammen med en revisor og ønskede sagen genovervejet, da materialet ville blive organiseret bedre gennem revisoren og et regnskabssystem.

De fremlagte saldobalancer viste følgende resultater før afskrivninger og renter:

Den foreløbige balance for 2022 viste et positivt resultat på 32.733 kr. pr. 30. september 2022.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for virksomhedsunderskud i indkomstårene 2019, 2020 og 2021, idet klagerens virksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssig.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, der omhandler fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse, og Statsskatteloven § 6, stk. 2, der udelukker fradrag for private udgifter. Det blev fremhævet, at bedømmelsen af erhvervsmæssighed sker ud fra en samlet konkret vurdering, hvor udsigt til rimelig fortjeneste (systematisk indkomsterhvervelse) og tilstrækkelig høj driftsintensitet er afgørende faktorer, jf. TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR samt SKM2019.186 ØLR.

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår. Vurderingen byggede på følgende punkter:

• Manglende indtægter og omsætning: Der var ikke fremlagt dokumentation for indtægter eller omsætning i perioden 2019-2021, og 0 kr. i salgsmoms indikerede ingen omsætning. Virksomheden havde et underordnet omfang, der ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.
• Udokumenterede salgstilbud: Selvom tre salgstilbud blev fremlagt (et fra 2021, to fra 2022), var der ingen dokumentation for, at disse var accepteret eller havde ført til salgsaftaler.
• Begrænset tidsforbrug: Klageren drev virksomheden ved siden af sit studie og modtog SU. Fuld tid i virksomheden blev først dedikeret omkring oktober 2021.
• Manglende rentabilitetsudsigt: Med den daværende driftsform var der ikke udsigt til, at virksomheden inden for en kortere årrække ville generere tilstrækkelig omsætning og overskud til en rimelig driftsherreløn.

Det forhold, at klageren lancerede en ny hjemmeside i januar 2022 og indgik salgsaftaler i 2022, kunne ikke ændre vurderingen for indkomstårene 2019-2021, da virksomheden i disse år ikke blev drevet med tilstrækkelig økonomisk og driftsmæssig intensitet.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2019 til 2021.