Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende fradrag for underskud i en personligt drevet speditørvirksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKAT havde nægtet fradragene med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssigt drevet.

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] kontrol og spedition/ [person1], som blev startet i 1984. Klageren modtager desuden pension. Virksomheden har gennem en længere årrække genereret betydelige underskud. Klageren oplyste oprindeligt at bruge ca. 40 timer årligt på kundebesøg og 259-300 timer på forberedelse, men indsendte senere en logbog for 2017, der viste et samlet timeforbrug på ca. 85 timer.

Virksomhedens økonomiske resultater

SKAT fremlagde følgende selvangivne resultater for perioden 2004-2013:

Klageren indsendte nye resultatopgørelser for 2011-2013, hvor visse udgifter til automobildrift samt telefon, porto og internet var udtaget som privatforbrug. Dette reducerede de opgjorte underskud til -19.366 kr. (2011), -13.771 kr. (2012) og -9.947 kr. (2013).

Regnskabstal for 2010-2017 viste følgende:

SKATs begrundelse

SKAT argumenterede for, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, idet den ikke udviste intensitet og omfang, og der ikke var udsigt til rentabilitet. SKAT fremhævede, at klageren havde indtægter fra pension, og at virksomheden var hobbybetonet med konstant behov for kapitaltilførsel. SKAT påpegede, at virksomheden over 10 år havde genereret et samlet underskud på -241.465 kr., og at der ikke var udarbejdet budgetter, der sandsynliggjorde fremtidigt overskud. SKAT fastholdt, at selv de justerede regnskaber ikke ændrede opfattelsen, og at selv enkeltstående år med overskud ikke nødvendigvis medfører erhvervsmæssighed, jf. SKM2009.24 HR. SKAT mente, at overskuddene i de senere år var for små til at dække driftsherreløn, forrentning af egenkapital og driftsøkonomiske afskrivninger.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at han var berettiget til fradrag for underskud. Han anførte, at virksomheden havde været drevet siden 1934 (først af hans far, siden 1984 af ham selv), hvilket indikerede en seriøs og længerevarende erhvervsmæssig drift. Klageren forklarede, at underskuddene var forbigående og skyldtes manglende tilpasning af omkostningerne til faldende omsætning. Han henviste til, at omkostningerne var reduceret i 2014, og at virksomheden fra 2014 og fremad ville udvise overskud, jf. regnskab for 2014 og budget for 2015. Klageren nævnte også, at han havde annonceret i […dk] for at få flere kunder, hvilket ifølge ham viste, at der ikke var tale om en hobbyvirksomhed. Han henviste desuden til, at DANAK (Dansk Akkreditering) kunne bekræfte, at funktionen som intern auditor ikke var en hobby.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af, om virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende principper og forhold:

• Fradragsret: Udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
• Erhvervsmæssig virksomhed: For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (rentabilitetskravet) og være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR.
• Rentabilitetskravet: Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er plads til forrentning af fremmedkapital og investeret egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten:

• Historiske underskud: Virksomheden havde haft underskud i perioden 2008-2013, uanset om de oprindelige eller de justerede regnskaber blev lagt til grund.
• Utilstrækkeligt overskud: Selvom virksomheden havde minimale overskud i årene 2014-2017 (henholdsvis 2.166 kr., 472 kr., 969 kr. og 4.575 kr.), fandt Landsskatteretten, at disse resultater ikke levnede plads til en rimelig driftsherreløn, især set i lyset af det antal timer, klageren oplyste at have lagt i virksomheden (f.eks. 85 timer i 2017).
• Faglige forudsætninger: Klagerens faglige forudsætninger for at drive virksomheden kunne ikke føre til et andet resultat, da rentabilitetskravet ikke var opfyldt. Dette er i tråd med SKM2013.745ØLR, hvor Østre Landsret fastslog, at selvom intensitetskravet og faglige forudsætninger var opfyldt, var rentabilitetskravet afgørende.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Virksomheden blev derfor ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, og fradrag for underskud blev nægtet.