Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klager, der driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med branchekoden "Engroshandel med telekommunikationsudstyr". Klageren er desuden hovedanpartshaver i selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, begge med samme branchekode. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2019, 2020 og 2021, da enkeltmandsvirksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Klageren har selvangivet følgende resultater for virksomheden samt løn, godtgørelse og pension:

Af de fremlagte saldobalancer for virksomheden fremgår følgende resultater før afskrivninger og renter:

Udgifter til rådgivning/honorar på henholdsvis 250.000 kr. (2019), 189.350 kr. (2020) og 420.000 kr. (2021) knytter sig til fakturaer udstedt af klagerens selskab [virksomhed3] ApS, hvor klageren er eneanpartshaver og der ikke er ansatte. Klageren har forklaret, at selskabet har ydet rådgivning i form af salgsbestræbelser for afhændelse af varelager.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskriteriet for erhvervsmæssig virksomhed. De lagde vægt på følgende punkter:

• Virksomheden har haft betydelige underskud siden 2017, i alt 1.548.019 kr., og underskuddene anses ikke for forbigående.
• Der er ikke tale om en opstartsfase.
• Klageren har ikke kunnet udarbejde realistiske budgetter for fremtiden, delvist grundet sygdom.
• Der har været negativt dækningsbidrag i 2020 og 0 kr. i 2021.
• Virksomheden har kun kunnet videreføres på grund af klagerens anden lønindtægt.
• Der er konstateret en sammenblanding af økonomi og aktiviteter mellem enkeltmandsvirksomheden og de to selskaber, hvilket vanskeliggør korrekt fradrag for udgifter.
• De store udgifter til rådgivning/honorar fra [virksomhed3] ApS, hvor omsætningen i selskabet svarede til honorarerne, og hvor der ikke var ansatte, blev anset for problematiske.

Klagerens argumentation

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og anførte, at de tre firmaer ([virksomhed1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS) skulle betragtes under ét, da de udfører aktiviteter, der påvirker hinanden. Han henviste til Vestre Landsrets domme, der har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt flere firmaer skal ses i sammenhæng ved vurdering af erhvervsmæssig virksomhed. Klageren fremhævede desuden:

• Firmaerne har været professionelt anlagt med eksterne lejede lokaler, kontorudstyr, varelager, webside og varebil.
• De store honorarudgifter til [virksomhed3] ApS var for salgsbestræbelser, der førte til salg af varelageret i slutningen af 2021, hvilket resulterede i momsbetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.
• Argumenter om manglende budgetter, sygdom og lukning af webshop vedrører fremtidige forhold og bør ikke påvirke vurderingen af de historiske indkomstår.
• Lønindtægt fra vikarjobs var personlig og havde ingen indflydelse på virksomhedsdriften.
• Påstanden om, at honorarerne fra [virksomhed3] ApS var løn til klageren selv, blev afvist som uforståelig, da løn ikke kan være negativ.
• Covid-19 restriktioner havde negativt påvirket salget i 2020 og 2021.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] ikke var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2019-2021, og at underskuddene derfor ikke var fradragsberettigede.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren og de to selskaber ([virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS) er interesseforbundne parter omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1, hvilket kræver, at transaktioner sker på markedsvilkår, og at der er en tydelig adskillelse af økonomier. Landsskatteretten tog dog alene stilling til den personligt drevne virksomhed.
• I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan udgifter til indkomsterhvervelse fradrages, men private udgifter kan ikke, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
• Bedømmelsen af erhvervsmæssig virksomhed sker ud fra en samlet konkret vurdering, hvor udsigt til rimelig fortjeneste og systematisk indkomsterhvervelse er afgørende (rentabilitetskriteriet), jf. Højesterets domme TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR.
• Virksomheden har haft regnskabsmæssige underskud i de påklagede år (265.661 kr. i 2019, 201.527 kr. i 2020 og 437.998 kr. i 2021 før afskrivninger og renter).
• Der har været underskud siden 2017, hvilket indikerer manglende plads til forrentning af investeret kapital eller en rimelig driftsherreløn.
• Udgiften til [virksomhed3] ApS for rådgivning/honorar (250.000 kr. i 2019, 189.350 kr. i 2020 og 420.000 kr. i 2021) blev anset for problematisk, da der ikke var andre ansatte i selskabet end klageren selv, og der ikke var udbetalt løn for det påståede arbejde. Selv uden denne udgift ville virksomheden have været underskudsgivende uden udsigt til overskud.
• Forretningsmodellen, hvor varelageret var 0 kr. ved årets udgang, vanskeliggjorde rentabel drift.
• Klagerens oplysninger om nedtrapning af aktiviteter, sygdom og Covid-19 restriktioner kunne ikke ændre vurderingen af virksomhedens driftsmæssige resultater i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten fandt samlet set, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Virksomheden blev derfor ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.