Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Fradrag for underleverandører vs. lønudgifter - ApS [virksomhed1]

Dato

22. april 2024

Hoved Emner

Selskabsbeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Lønmodtagerforhold, Momsfradrag, A-skat, Arbejdsmarkedsbidrag, Fradragsret, Fristregler, Aktindsigt

Sagen omhandler et selskabs skattemæssige behandling af udgifter til kørselsydelser leveret af en person, der fakturerede gennem ti forskellige virksomheder/selskaber i perioden 2017-2020. Skattestyrelsen havde nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt 452.492 kr. for disse år, idet styrelsen anså den pågældende person for at være lønmodtager i selskabet og ikke en selvstændig underleverandør. Som konsekvens heraf blev de fakturerede beløb reklassificeret fra fradragsberettigede udgifter til underleverandører til fradragsberettigede lønudgifter. Endvidere pålagde Skattestyrelsen selskabet hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt underkendte selskabets momsfradrag for de omhandlede ydelser.

Selskabet påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af manglende fuld aktindsigt i materialet vedrørende den pågældende person og de ti fakturerende selskaber, hvilket ifølge selskabet var en krænkelse af EU Charteret om grundlæggende rettigheder, artikel 47. Selskabet anførte desuden, at de ti virksomheder var legitime underleverandører, og at der ikke var grundlag for at underkende momsfradraget eller pålægge hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet henviste til EU-Domstolens praksis om, at skattemyndighederne skal føre objektivt bestyrket bevis for svig for at nægte momsfradrag. Endelig bestred selskabet, at Skattestyrelsens ændringer for indkomståret 2017 var foretaget rettidigt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 27.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt reglerne for aktindsigt og begrundelsespligten. Retten stadfæstede Skattestyrelsens vurdering af, at den pågældende person var lønmodtager i selskabet, og at de fakturerede beløb derfor skulle behandles som løn. Dette medførte, at selskabet kunne fradrage udgifterne som løn, men ikke som underleverandørudgifter. For så vidt angår indkomståret 2017, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens ændring var foretaget uden for de ordinære frister og uden begrundelse for ekstraordinær ansættelse, hvorfor afgørelsen for dette år blev ændret til selskabets fordel. For de øvrige indkomstår (2018-2020) stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Formaliteter

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt kravene til aktindsigt i henhold til Forvaltningsloven § 24 og Offentlighedsloven, og at der derfor ikke forelå en krænkelse af EU Charteret om grundlæggende rettigheder, artikel 47. Selskabets anmodning om udsættelse af sagen, indtil yderligere aktindsigt i den pågældende persons skatteforhold var opnået, blev afvist, da dette ikke blev anset for at have betydning for sagens afgørelse.

Vedrørende fristreglerne for ansættelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2017, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens ændring ikke var foretaget rettidigt. Ændringen skulle varsles senest den 1. maj 2021 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, men forslaget blev først udsendt den 14. december 2021. Da Skattestyrelsen ikke havde begrundet anvendelsen af reglerne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, blev nedsættelsen af selskabets skattepligtige indkomst for 2017 på 98.553 kr. anset for ugyldig. Landsskatteretten forhøjede derfor selskabets skattepligtige indkomst for 2017 med dette beløb.

Materielle forhold

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at den pågældende person (chaufføren) havde udført arbejde for selskabet som lønmodtager, og at de 10 fakturerende virksomheder/selskaber ikke var de reelle leverandører af kørselsydelserne. Dette betød, at selskabet ikke kunne godkende fradrag for udgifter til underleverandører, men i stedet kunne godkende fradrag for lønudgifter til chaufføren i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i en relateret sag (sagsnummer [sag2]), hvor det blev fastslået, at beløbene udgjorde betalinger for personligt arbejde udført af chaufføren, og at han var rette indkomstmodtager.

Landsskatteretten stadfæstede nedsættelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018-2020 med i alt 353.939 kr. (158.026 kr. + 17.904 kr. + 178.009 kr.).

Den samlede afgørelse for selskabets skattepligtige indkomst var som følger:

KlagepunktSkattestyrelsens afgørelseSelskabets opfattelseLandsskatterettens afgørelse
2017
Nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst98.553 kr.0 kr.Forhøjes til 0 kr.
2018
Nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst158.026 kr.0 kr.Stadfæstelse
2019
Nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst17.904 kr.0 kr.Stadfæstelse
2020
Nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst178.009 kr.0 kr.Stadfæstelse

Lignende afgørelser