Stadfæstelse i sag om registrering af beskyttet mose, eng og overdrev i Odsherred

Sagen omhandler Odsherred Kommunes afgørelse om at registrere arealer på to matrikler som beskyttet mose, eng og overdrev. Registreringen skete efter en henvendelse fra ejerens konsulent, der ønskede at få kortlagt ejendommens udviklingsmuligheder. Ejeren klagede over afgørelsen, da omfanget af den registrerede natur var overraskende og havde store konsekvenser for ejendommens anvendelse.

Kommunens undersøgelser og afgørelse

Odsherred Kommune baserede sin afgørelse på besigtigelser, luftfotos og retspraksis. Kommunen foretog en besigtigelse den 28. april 2021 og identificerede fire beskyttede delområder:

• Eng: Et 10.900 m² stort areal, der fremstod som natureng domineret af star med både fugtige og tørre partier. Området var tidligere registreret som strandeng og senere som habitatnaturtypen klitlavning.
• Mose: Et 912 m² træbevokset moseområde med birk, pil og dominans af kær-star.
• Vestligt overdrev: Et 1.247 m² areal med ung overdrevsvegetation, som ifølge kommunen havde udviklet sig, efter at en petanquebane blev fjernet mellem 2011 og 2012.
• Østligt overdrev: Et 9.123 m² artsrigt, surt overdrev omkring bygningerne, hvor vegetationen var holdt lav ved slåning.

Kommunen vurderede, at arealerne ikke kunne betragtes som havearealer, da de ikke lå i umiddelbar tilknytning til en bolig eller var anlagt som en have med bede, terrasser mv. I stedet havde de karakter af naturarealer, der blev anvendt til ophold.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at omfanget af registreringen var uventet i lyset af ejendommens driftshistorik og anvendelse. Klageren mente, at kommunens afgørelse var forbundet med stor usikkerhed og ville begrænse ejendommens anvendelsesmuligheder betydeligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Odsherred Kommunes afgørelse. Nævnet finder, at kommunen korrekt har vurderet, at de fire identificerede arealer opfylder kriterierne for at være beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4.

Nævnets vurdering af de enkelte naturtyper

• Engen: Nævnet lægger vægt på den konstaterede karakteristiske engvegetation, tidligere registreringer som strandeng og habitatnaturtype, samt at luftfotos viser, at arealet har henligget som et lysåbent naturareal uden omlægning.

• Mosen: Arealet er beliggende i en lavning og domineret af naturtypiske mosearter som kær-star, pil og birk. Selvom mosen alene er under 2.500 m², er den beskyttet, da den ligger i sammenhæng med det større, beskyttede engareal.

• Det østlige overdrev: Nævnet fremhæver, at kommunen fandt en artsrig og karakteristisk overdrevsvegetation, og at luftfotos bekræfter, at arealet altid har været et lysåbent naturareal.

• Det vestlige overdrev: Nævnet anerkender, at der har udviklet sig en veludviklet overdrevsvegetation på arealet, efter en petanquebane blev fjernet. Selvom udviklingen er sket på kortere tid end de 30-50 år, der ofte nævnes, finder nævnet, at det er muligt på grund af de særlige lokale forhold med sandet, næringsfattig jordbund og nærhed til andre overdrevs- og hedearealer. Dette areal er, ligesom mosen, beskyttet i sammenhæng med engen.

Vurdering af have-undtagelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderer, at arealerne ikke er undtaget fra beskyttelse som havearealer. Luftfotos viser, at arealerne har haft karakter af naturarealer både før og efter naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992. Regelmæssig slåning er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at definere et areal som en have.