Landsskatteretten: Forhøjelse af personlig indkomst - manglende dokumentation for lån og skattefrie midler

Sagen omhandler en klager, der drev en enkeltmandsvirksomhed og var direktør for et anpartsselskab inden for vejgodstransport. Skattestyrelsen anmodede om regnskabsmateriale, men da dette ikke blev fremsendt, rekvirerede styrelsen klagerens bankkontoudtog. Gennemgangen af kontoudtog for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 afslørede et betydeligt antal indsætninger, som klageren ikke var registreret med indtægter ud over det oplyste overskud fra virksomheden. Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst med henholdsvis 370.000 kr. (2017), 270.000 kr. (2018) og 370.000 kr. (2019), idet de mente, at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller ikke-skattepligtige midler jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3.

Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at indsætningerne stammede fra private lån, salg af private ejendele, gaver fra bekendte, udbetalinger fra en investeringsplatform, refusioner, lån fra en kreditvirksomhed, skattefrie kontante indsætninger, udbetalt erstatning samt skattefrie overførsler fra familiemedlemmer. Klagerens tidligere repræsentant fremlagde gældsbreve, men den nuværende repræsentant trak disse tilbage med henvisning til, at de var udarbejdet i forbindelse med klagesagen og ikke var retvisende i deres datering.

Skattestyrelsen fastholdt, at de fremlagte gældsbreve var udarbejdet til formålet med klagebehandlingen og ikke dokumenterede reelle gældsforhold, især da lånene var rente- og afdragsfri og ikke tidligere var fremlagt. Styrelsen anerkendte dog visse undtagelser, herunder en kredit fra [finans2] og en forsikringsudbetaling. Skattestyrelsen bemærkede desuden, at klageren på trods af at drive virksomhed ikke havde kunnet fremsende fyldestgørende regnskabsmateriale, og at der var indikationer på sløring af midlers oprindelse.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne var skattefrie, og henviste til, at klageren havde haft økonomiske udfordringer og et mildt misbrug af hasardspil, hvilket havde påvirket hans evne til at fremsende dokumentation tidligere. Der blev fremlagt yderligere dokumentation, herunder MobilePay-oversigter og korrespondance vedrørende salg af ejendele og familieoverførsler. Klageren fastholdt, at mange overførsler var private lån eller udlæg mellem venner og familie, hvor gældsbreve ikke altid var nødvendige.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt konkrete indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 udgjorde skattepligtig indkomst. Landsskatteretten fastslog retsgrundlaget, herunder at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6b, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indsætninger stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, understøttet af objektive kendsgerninger jf. SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR.

Landsskatterettens konkrete vurdering

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst for de pågældende indkomstår baseret på følgende vurderinger:

• Indsætninger fra [virksomhed3] (returvarer): Retten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at disse indsætninger ikke udgjorde skattepligtig indkomst, da de kunne afstemmes med returnerede varer. Forhøjelsen for 2017 nedsattes med 10.414 kr.
• Indsætninger fra [finans1] (investeringsplatform): Disse indsætninger blev anset for interne overførsler mellem klagerens egne konti og var derfor ikke skattepligtige. Forhøjelsen for 2017 nedsattes med 21.900 kr. og for 2019 med 4.800 kr.
• Indsætning fra [finans2] (kredit): En indsætning på 40.000 kr. i 2018 blev anset for en intern overførsel mellem klagerens konti og var derfor undtaget fra beskatning. Forhøjelsen for 2018 nedsattes med 40.000 kr.
• Erstatning for bil: En indsætning på 127.000 kr. i 2019 fra et forsikringsselskab blev dokumenteret som skattefri erstatning for en totalskadet bil. Forhøjelsen for 2019 nedsattes med 127.000 kr.
• Overførsel fra [person11] (urkøb): En indsætning på 121.500 kr. i 2019 blev godkendt som en betaling foretaget på vegne af [person11], understøttet af kvittering og faktura. Selvom pengestrømmen var atypisk (klageren returnerede kun 117.500 kr. pga. overtræk), fandt retten forklaringen tilstrækkelig. Forhøjelsen for 2019 nedsattes med 121.500 kr.
• Salg af ejendele (jakke): En indsætning på 1.254 kr. i 2018 fra salg af en jakke blev godkendt som skattefri jf. Statsskatteloven § 5, litra a. Forhøjelsen for 2018 nedsattes med 1.254 kr.
• Indsætninger fra familie: Indsætninger fra klagerens søster (500 kr. i 2017), far (2.000 kr. i 2019) og en anden søster (4.000 kr. i 2019) blev anset for skattefri gaver jf. Boafgiftsloven § 22, litra a. Forhøjelsen for 2017 nedsattes med 500 kr. og for 2019 med 2.000 kr.

Afviste påstande

• Lån: Klagerens påstand om private lån blev ikke anerkendt, da der ikke forelå retvisende, underskrevne og daterede lånedokumenter med typiske lånevilkår (tilbagebetaling, afdrag, renter).
• Diverse indsætninger under 500 kr.: Disse var allerede udeladt af Skattestyrelsens opgørelse.
• Resterende indsætninger: Klagerens forklaringer om øvrige indsætninger var ikke understøttet af objektive forhold og blev derfor ikke anset for dokumenteret.
• MobilePay-transaktioner: De fremlagte MobilePay-oversigter kunne ikke alene dokumentere skattefrihed, og størstedelen af transaktionerne var under 500 kr. og dermed ikke medregnet i forhøjelsen.

Genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage den ekstraordinære ansættelse for indkomståret 2017 jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at dokumentere indsætningerne. Fristerne for varsling og afgørelse jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt. Ansættelserne for 2018 og 2019 blev foretaget ordinært jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Samlet resultat

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst som følger: