Hovedanpartshaver beskattet af udlodning efter manglende dokumentation for selskabsudgifter og udlejningsindtægt

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af maskeret udlodning fra sit selskab samt fik forhøjet sit overskud fra udlejningsvirksomhed. Skattestyrelsen havde nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører på ca. 1,9 mio. kr., da der manglede enhver form for dokumentation. Beløbet blev i stedet anset som en skattepligtig udlodning til anpartshaveren. Yderligere blev et tilgodehavende på ca. 344.000 kr., som selskabet havde hos anpartshaveren, og som forsvandt fra regnskabet, også anset for maskeret udlodning. Endelig foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig forhøjelse af anpartshaverens resultat fra udlejningsejendomme. Dette skyldtes dels manglende dokumentation for udgifter og dels, at lejen fra hans datter blev anset for at være under markedslejen, hvorfor der blev fastsat en objektiv udlejningsværdi. Klageren fremlagde ikke den krævede dokumentation under sagens behandling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Pkt. 1 – Maskeret udbytte vedrørende fremmed arbejde

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i den tilknyttede selskabssag, hvor selskabet blev nægtet fradrag for udgifter til underleverandører på 1.904.493 kr. grundet fuldstændig mangel på dokumentation, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da klageren som eneanpartshaver og direktør havde fuld rådighed over selskabets midler, og da han ikke kunne dokumentere, at de hævede beløb var anvendt til selskabets drift, blev beløbene anset for at være tilgået ham personligt. Retten fandt derfor, at klageren skulle beskattes af beløbet som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A.

Pkt. 2 – Maskeret udbytte vedrørende tilgodehavende

Landsskatteretten fastslog, at det påhvilede klageren at dokumentere, hvad der var sket med selskabets tilgodehavende hos ham på 343.831 kr., som var forsvundet fra regnskabet i 2019. Da klageren ikke fremlagde dokumentation for, at gælden var indfriet, eller at han var blevet beskattet af beløbet, blev konverteringen af gælden anset for en frigørelse for en forpligtelse. Dette blev kvalificeret som maskeret udbytte, som klageren var skattepligtig af, jf. ligningslovens § 16 A.

Pkt. 3 – Overskud af udlejningsvirksomhed

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af resultatet af udlejningsvirksomheden til 46.395 kr. Retten lagde vægt på, at klageren, trods opfordringer, ikke havde fremlagt den nødvendige dokumentation for de afholdte udgifter. Skattestyrelsens skøn, baseret på det fremlagte materiale, blev derfor ikke anset for urimeligt.

For så vidt angår huslejen fra klagerens datter, fandt retten, at Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte en objektiv udlejningsværdi, da den aftalte leje var væsentligt lavere end markedslejen, jf. principperne i statsskattelovens § 4. Klageren havde ikke fremlagt oplysninger, der kunne tilsidesætte Skattestyrelsens skøn på 6.500 kr. pr. måned, som var baseret på ejendommens stand, størrelse og generelle lejeniveauer i kommunen. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.