Landsskatteretten: Maskeret udlodning via selskabsoverførsel til insolvent direktør

Sagen omhandlede beskatning af 7.172.928 kr. som maskeret udlodning (aktieindkomst) til klageren, der var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som ejede [virksomhed2] ApS. Beløbet stammede fra overførsler fra [virksomhed2] ApS til klagerens fader, [person2], der var administrerende direktør i selskabet. Midlerne blev anvendt til at indfri [person2]s personlige lån i [finans1], som var sikret med pant i selskabets ejendomme.

SKAT havde fastsat beløbet som udloddet udbytte til klageren. SKAT argumenterede for, at overførslerne ikke kunne anses for lån, da [person2] var insolvent og manglede tilbagebetalingsevne og -vilje. Dette blev understøttet af, at selskabet efterfølgende solgte fordringen på [person2] for 1 kr. SKAT afviste også, at beløbet skulle beskattes som løn til [person2], da hans samlede løn fra koncernen allerede blev anset for at være passende. SKAT mente, at klageren havde en direkte personlig økonomisk interesse i, at faderens gæld blev indfriet, og at klageren havde overladt råderetten over selskaberne til sin fader og dennes bankforbindelse, hvilket måtte sidestilles med en accept af overførslerne. SKAT henviste til praksis om beskatning af ulovlige aktionærlån, hvor der ikke nødvendigvis kræves direkte personsammenfald mellem aktionær og låntager, når der ikke foreligger tilbagebetalingsevne eller -vilje.

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var sket udlodning af udbytte. Det blev anført, at der selskabsretligt var tale om et lån til en direktør, der ikke var aktionær, og at lånet var omfattet af Selskabsloven § 210 - 212. Repræsentanten fremhævede, at [person2] havde en dominerende indflydelse i selskaberne, og at en tidligere dom fra Retten i [by3] af 25. august 2009 vedrørende [person2]s skatteansættelse for 2004 havde konkluderet, at han reelt havde en ejers råden over selskabet, uagtet det formelle ejerforhold. Det blev desuden anført, at klageren var uvidende om bankens handlinger med at anvende selskabets provenu til indfrielse af [person2]s private gæld. Repræsentanten argumenterede endvidere for, at den reelle ejer af anparterne var revisor [person1], som havde ydet klageren lån til køb af selskaberne og havde en ubegrænset køberet til anparterne til kurs pari. Derfor skulle en eventuel maskeret udlodning beskattes hos [person1] eller som løn til [person2], men ikke hos klageren.

SKAT fastholdt, at bevisbyrden for et andet beskatningstidspunkt end 2009 påhvilede klageren, og da den ønskede dokumentation ikke var fremlagt, skulle hele beløbet beskattes i 2009. SKAT henviste desuden til SKM2008.619.ØLR vedrørende udbytteudlodning til eneanpartsejere.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af 7.172.928 kr. som maskeret udlodning til klageren i indkomståret 2009.

Retten lagde til grund, at klageren var hovedanpartshaver i selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, da der ikke var fremlagt dokumentation for, at revisor [person1] havde udnyttet sin køberet til anparterne.

Det blev fastslået, at overførslerne fra [virksomhed2] ApS til direktør [person2] (klagerens fader) ikke kunne anses for et lån. Dette skyldtes, at [person2] var insolvent og manglede betalingsevne, hvilket blev understreget af, at fordringen på ham efterfølgende blev solgt for 1 kr.

Landsskatteretten fandt, at overførslerne fra [virksomhed2] ApS til [person2] måtte anses for at have passeret klagerens økonomi. Dette medførte, at [virksomhed2] ApS havde foretaget en udlodning via [virksomhed1] ApS til klageren, som var skattepligtig i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Selvom provenuet fra ejendomssalgene blev overført til [virksomhed1] ApS' konto i 2008, kunne det ikke konstateres, at beløbene blev overført fra selskabet til [person2] før 2009. Det fremgik af selskabets bankkonti, at store beløb svarende til ejendomssalgsprovenuet blev overført den 12. januar 2009 og 26. februar 2009. Derfor blev udlodningen til klageren anset for foretaget i indkomståret 2009.

Landsskatteretten stadfæstede hermed SKATs afgørelse.