Fortolkning af arbejdstidsregler for bagermestre på jobløn i Coop

Sagen omhandler fortolkningen af arbejdstidsreglerne for bagermestre ansat under joblønsordningen, jf. § 3 i Fødevareoverenskomsten, og spørgsmålet om, hvorvidt Coop Danmark A/S (Coop) har misbrugt denne ordning i ansættelsesforholdet for bagermester A. Hvis misbrug blev konstateret, skulle voldgiftsretten tage stilling til en eventuel efterbetaling til A.

Baggrund og Parter

Fødevareforbundet NNF, som mandatar for A, nedlagde påstand om, at Coop skulle anerkende misbrug af joblønsordningen og tilpligtes at betale en skønsmæssigt fastsat efterbetaling til A. Coop nedlagde påstand om frifindelse. A var ansat som bagermester i Kvickly på joblønsordning fra marts 2016 til oktober 2017. Joblønsordningen, der blev indført i 1991, indebærer, at overenskomstens regler om tillæg for arbejde på særlige tider og overarbejde ikke gælder for joblønsansatte mestre. Overenskomsten angiver et eksempel på misbrug som tilfælde, hvor en bagermester pålægges at undgå overarbejde ved selv at udføre det arbejde, der ellers skulle have været udført som overarbejde af andre.

Centrale Juridiske Spørgsmål og Argumenter

Det centrale spørgsmål var, om A's arbejdstid havde overskredet rammerne for joblønsordningen i en grad, der udgjorde misbrug, og om Coop var ansvarlig herfor.

• NNF's argumenter: NNF gjorde gældende, at A havde arbejdet væsentligt mere end tiltænkt for en joblønsansat bagermester, og at hans egne kalenderoptegnelser dokumenterede et betydeligt merarbejde (755,5 timer over perioden). NNF anførte, at selv Coops chip-baserede opgørelse viste en væsentlig længere arbejdstid. Selvom A ikke fik direkte pålæg om merarbejde, blev han efterladt til selv at løse bemandingsproblemer, hvilket indirekte tvang ham til at arbejde for meget. NNF fremhævede, at joblønsordningen ikke var tiltænkt at resultere i en timeløn lavere end en svends, og at misbrug skulle sanktioneres med efterbetaling for at undgå, at Coop udnyttede ordningen.

• Coops argumenter: Coop fastholdt, at joblønsansatte mestre ikke har en øverste arbejdstid, hvilket understøttes af overenskomstens ordlyd og tidligere aftaler. De bestred A's timeopgørelse som upålidelig og anførte, at deres egen chip-baserede opgørelse, justeret for pauser og omklædning, ikke viste overtrædelse af f.eks. 48-timers reglen. Coop argumenterede, at A ikke var blevet pålagt at udføre arbejde for at undgå overarbejdsbetaling til svende, og at Coop ikke havde kendskab til omfanget af A's arbejde, før han opsagde sin stilling. A var selv ansvarlig for sin og afdelingens arbejdstidsplanlægning og havde frihed til at pålægge svende at dække ind ved sygdom og ferie. Coop mente, at bageriet var tilstrækkeligt bemandet, og at der ikke var hjemmel i overenskomsten til efterbetaling.

Væsentlige Beviser og Vidneudsagn

• A's kalenderoptegnelser: Håndskrevne noter over arbejdstid, som A hævdede inkluderede fradrag for pauser og omklædning.
• Coops chip-baserede opgørelse: Data fra A's dørchip, der viste hans tilstedeværelse på arbejdspladsen.
• Mailkorrespondance: Mellem A og varehuschef B, hvor A udtrykte frustration over manglende hjælp og behov for at dække ind.
• Forståelsespapir fra 2019: Dokumenterede parternes enighed om, at vurderingen af misbrug afhang af konkrete forhold og en balance mellem brug og misbrug.
• Vidneudsagn: Fra A, NNF's forbundsformand D og forhandlingssekretær E, samt Coops forhandlingschef F og forhenværende varehuschef B. B forklarede, at han ikke havde kendskab til omfanget af A's arbejde og ikke havde pålagt ham at arbejde over.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Opmanden bemærkede indledningsvis, at bagermestre på jobløn ifølge Fødevareoverenskomsten ikke har en øverste arbejdstid. Dette udledes af:

• Overenskomstens § 3, stk. 2, som fastslår, at regler om tillæg for arbejde på særlige tider og overarbejdsbetaling ikke gælder for joblønsansatte mestre.
• Formuleringen i overenskomstens § 3, stk. 4 og 5, der angiver, at det skal "tilstræbes", at arbejdstiden for joblønsansatte mestre "nogenlunde" følger de øvrige medarbejderes, og at den "som hovedregel tilstræbes" ikke at blive "væsentligt længere".
• Fraværet af en bestemmelse for bagermestre på jobløn, der svarer til § 3, stk. 7, d, som fastsætter en maksimal gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 42 timer for mestersvende.
• Begrundelsen for ændringen af betegnelsen "mestersvende på jobløn" til "mestersvende" i 2014, hvoraf det fremgik, at bagermestre på jobløn ikke har en øverste arbejdstid på 42 timer.

Begrebet "misbrug" i Fødevareoverenskomstens § 3, stk. 6, litra a, er ikke nærmere defineret, men eksemplet om, at en bagermester pålægges at undgå overarbejde ved selv at udføre det, der ellers skulle have været overarbejde, blev ikke fundet bevist. A havde ikke modtaget et sådant pålæg.

Opmanden vurderede, om der på andet grundlag forelå misbrug af joblønsordningen. A havde som joblønsansat bagermester et selvstændigt ansvarsområde og frie rammer til at tilrettelægge sin arbejdstid, herunder ansvar for hensigtsmæssig udnyttelse af arbejdstiden, jf. overenskomstens § 3, stk. 6.

NNF's fremlagte kalenderoptegnelser over A's arbejdstid blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for omfanget af hans arbejde, da de ikke klart angav fradrag for pauser og omklædningstid, og de stemte ikke overens med Coops opgørelse baseret på A's dørchip.

Det blev dog efter en samlet vurdering godtgjort, at A's arbejdstid havde været væsentligt længere end den, der ifølge overenskomsten gælder for øvrige medarbejdere. Dette blev understøttet af Coops egen opgørelse (selv medregnet pauser og omklædningstid) og det ubestridte faktum, at A i sommeren 2017 arbejdede fire uger i træk uden en fridag.

Opmanden lagde til grund, at bageriet havde en normal bemanding i forhold til omsætningen under A's ansættelse, og at bemandingen ikke ændrede sig efter hans fratræden. Selvom A flere gange omtalte sin store arbejdsbyrde for varehuschefen, fandt opmanden det ikke godtgjort, at varehuschefen havde kendskab til det fulde omfang af hans arbejde.

Efter en samlet vurdering fandt opmanden det herefter ikke godtgjort, at Coop havde misbrugt joblønsordningen.

Afgørelse

Indklagede, Coop Danmark A/S, frifindes. Hver part skal betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens honorar.