Fortolkning af Kantineoverenskomstens § 3, stk. 4 om opsigelse ved ferielukning

Sagen omhandler en fortolkningsstrid vedrørende Kantineoverenskomstens § 3, stk. 4, den såkaldte "skoleordning", som giver mulighed for opsigelse med forkortet varsel (14 dage) i forbindelse med ferielukninger af kantiner på uddannelsesinstitutioner. Uoverensstemmelsen opstod, da 3F Privat, Service, Hotel og Restaurant (klager) konstaterede, at medarbejdere var blevet opsagt med forkortet varsel uden at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under ferielukningen.

Baggrund

Bestemmelsen blev indført i 2004 for at imødekomme arbejdsgivervirksomheder, der bød på kantineopgaver på offentlige uddannelsesinstitutioner, hvor kantiner ofte er ferielukkede i længere perioder end i det private. Klager mente, at muligheden for forkortet varsel var betinget af, at medarbejderne var omfattet af kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, hvilket ville sikre dagpenge under lukningen. En vejledende udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2019 bekræftede, at kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand kræver, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del heraf er helt lukket, og at medlemmet skal være ansat på den virksomhed, der holder ferielukket, ikke blot udføre arbejde der.

Parternes Argumenter

• Klager (3F): Anførte principalt, at opsigelse med nedsat varsel forudsætter, at medarbejderen er omfattet af kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, hvilket indebærer dagpengeberettigelse. Subsidiært argumenterede klager for, at det forudsætter, at arbejdsgivervirksomheden som helhed er ferielukket, eller at en nøje defineret del af virksomheden er lukket, ikke blot en reduktion af aktiviteter.
• Indklagede (DI): Påstod frifindelse og anførte, at reglen finder anvendelse, når der er helt eller delvist ferielukket på uddannelsesinstitutioner, hvilket medfører ordrenedgang for kantinevirksomheden. Indklagede argumenterede for, at bestemmelsen ikke er gjort afhængig af medarbejderens dagpengeberettigelse, og at en sådan betingelse ville have været eksplicit nævnt i overenskomsten. Indklagede fremhævede også, at reglen skaber en balance ved at give arbejdsgiveren fleksibilitet og medarbejderen ret til genansættelse. Endvidere anførte indklagede, at praksis siden 2004 ikke har knyttet "skoleordningen" til dagpengeberettigelse, og subsidiært, at der er opstået en overenskomstudfyldende kutyme.

Sagen blev behandlet mundtligt den 17. maj 2022, hvor syv vidner afgav forklaring.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Bestemmelsen i Kantineoverenskomstens § 3, stk. 4, har til formål at give arbejdsgivervirksomheden mulighed for at anvende et kortere opsigelsesvarsel i visse tilfælde. Dette er afbalanceret af en forpligtelse til at tilbyde de opsagte medarbejdere genansættelse, før nye medarbejdere ansættes. Bestemmelsen foreskriver også, at medarbejderne så vidt muligt bør omplaceres midlertidigt i stedet for at blive opsagt med forkortet varsel.

Opmanden fandt, at:

• "Skoleordningen" har et andet sigte end reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og den dertil knyttede administrative praksis.
• Det er ikke nærliggende at antage, at udtrykket "kollektiv ferielukning" i overenskomstens § 3, stk. 4, er brugt som en reference til regler i arbejdsløshedsforsikringsloven om dagpengeberettigelse uden nærmere holdepunkter herfor.
• Bestemmelsen i § 3, stk. 4, skal efter ordlyden og sammenhængen forstås således, at det er den uddannelsesinstitution, hvor medarbejderen udfører kantinearbejde, der skal være omfattet af kollektiv ferielukning og være helt eller delvist lukket under ferien.
• Overenskomsten indeholder ikke bestemmelser, der angiver, at udtrykket "kollektiv ferielukning" skal forstås på samme måde som i en bestemt lovgivning eller administrativ praksis, eller at det forkortede opsigelsesvarsel kun kan anvendes, hvis specifikke betingelser for dagpengeberettigelse er opfyldt.
• Bevisførelsen har ikke godtgjort, at klager under forhandlingerne i 2004 tilkendegav en forudsætning om dagpengeberettigelse.

Som følge heraf blev indklagede frifundet for de nedlagte påstande. Parterne skal bære egne sagsomkostninger og hver betale halvdelen af opmandens honorar.